Idet hospitalet blev placeret i Vejlby Krat i 1850, og lod lidt af krat-naturen indgå i parkanlægget, men vigtigst anlagde en moderne ”Hospitals Chaussé” som indkørsel fra landevejen, lagde man derved ubevidst en nøgle til en utrolig udvikling med befolkningstilflytning fra købstaden. Da Harald Selmer berømmede denne – hans anstalts – beliggenhed med den meget væsentlige fordel, at her var det muligt for patienterne at kunne leve i al ubemærkethed langt fra civilitationers nysgerrighed. Han kunne næppe have fået betænkeligheder ved at se en i hovedstadens spirende interesse for de driftigste og mest formuende af den københavnske elite, som havde haft mod til at gennemføre omstillingen til specialisering og industrialisering, at søge ud i naturen oppe langs Øresundskysten. og bygge sommerlandsted for egen familie med tyende.
På det punkt var hovedstaden 2 årtier forud for provinsen.
Der fandtes også foregangsmænd i Århus. Hans Broge, Hans Henrik Bering Liisberg, Anders Hansen m.fl..
Anders Hansen er ikke så kendt som de andre nævnte, men ikke desto mindre var den tidligste i Århus til at etablere sig et sommerlandsted.
Anders Hansen var byens ”Fæstemand” og tillige ”Classelotteri-Collecteur”. Han sad tillige i byens råd og var formand for flere udvalg, herunder også for byens Markkommission. Da købstadens bymark blev udskiftet, og da acissen bortfaldt, erhvervede han sig 20 tdr. land i den nordlige ende af byen, og 1864 byggede sig en villa ”Aldersro” (Trøjborg). Hans Broge byggede i Brabrand (Hans Broges bakker).
Men i 1871 opførte rådmand Liisberg det prægtige landsted ”Krathus” i Vejlby Krat. Det var et landsted opført efter italiensk forbillede, og her kunne rådmanden om sommeren med sin familieog tyende nyde den frie natur tæt ved skov og strand, og kunne endda let komme ind til spritbrænderiet i Mejlgade, for der var ny en god chaussé op til landevejens chaussé.
Rådmand Bering Liisberg står som den tidligste tilflytter fra købstaden til Vejlby Krat, men der kom hurtigt flere til, og da der 1877 blev åbnet en jernbane (Risskov Holdeplads kom dog først 1879), var dette yderlig til fordel for en fortsat tilflytning.
Neden for krattet lå ”Bag skoven”, som var et smalt fladt terræn, som var okkuperet af landevejsfraktion, som stadig kunne ses på terrænet, men som også var ved at være interessant for en bebyggelse, men dette blev dog fra 1875 i nogen grad hemmet af den forestående jernbaneanlæg, og vi er ikke i besiddelse af kilder om bebyggelse indtil da. Der nævnes dog i anlægsåret om en murer Jørgensen, som 1876 bliver anbefalet tilladelse til at åbne udskænkningssted for banebørsterne. I 1880 forlanger J.C.Valeur (villa ”Rolighed”) erstatning for arealafståelse (matr. nr. 41) til Stationsvejens udvidelse, men indrettede sammen med et par af Krattets tilflyttere et badehotel ”Belvedere”, som senere igen blev brudt ned.
