(Copyright: Travelpoems.com. 1999-2011)
Digt: Mens du sov
Written by Nina
29-05-2010
Mens du sov
Mine fingre følger
lagenets kloge livslinier
som strækker sig milevidt
der breder sig til frodige enge
hvor jeg hører lyden af
din livgivende hvisken.
Mine fingre følger folderne
der strækker sig til
kanten af din stærke krop
der ligger som en latent vulkan
mens alt andet smuldrer
for mine varsomme øjne.
Lyden af dine åndedrag
mejsler sig fast
i mit åbne sind
i lystens korridorer
breder sig over lagenets rynker
og opløser mine mørke tåger.
Min indre båndoptager
indfanger den måde
din varme krop møder
det hvide lagen
denne første gang
indtil vi ses igen.
(Copyright: Travelpoems.com. May 2010)
(Copyright: Travelpoems.com. 1999-2011)
Comments
No comments