Dansk   English       Sitemap    
 
 

”Jeg kan huske alting”

Når jeg tænker på min dag, kan jeg huske det hele. For jeg er mig, og inde i mit hoved findes alt det, som jeg har lavet i dag.

Mine øjne har set så mange ting. Mine ører har hørt så mange lyde. Også musik. Fra kanten af min seng, kan jeg kigge ud over hele min verden, på alle dem, som jeg kender.

Det er aften og tid til at sove. Fra sengekanten kigger vi ud på verden. Ud af vinduet. På månen og på himlen fuld af stjerner. Det er sengetid, men umuligt at falde i søvn. For huset er fyldt med lyde, og hovedet fuld af tanker på dagen, der lige er gået.. 

“Et fantastisk lille teaterstykke i børnehøjde, fortalt med varme og humor og en umættelig appetit på livet”

BØRN I BYEN
 
“Mette Rosleff har en helt eminent evne til at kravle helt ind i barnet og fortælle om hverdagslivet derfra”
TEATERAVISEN
 
“Teater My mestrer med betagende charme at tryllebinde de små. Det er ren børnemagi”
TEATER 1
 
“Sublimt børneteater for de allermindste”
CPH Culture
 
“Aldeles uimodståeligt”
INFORMATION

 

 

 
Aldersgruppe                  2-5 år og voksne
Medvirkende                   Mette Rosleff, Sigurd Dissing
Forfatter                          Mette Rosleff, Giacomo Ravicchio
Instruktør                        Giacomo Ravicchio
Scenograf                       Giacomo Ravicchio 
Værksted                        Steen Mols, Trine Holtoug
Rekvisitter, dukker          Sigurd Dissing
Komponist                      Martin Vognsen


Tekniske krav    
Strøm                            380V/16A-CEE kraftstik
Bredde                          7 meter
Længde                        7 meter
Højde                            3 meter
Mørklægning                 Ja

Antal publikum              40 (50 ved institutionsforestillinger)

Pris                               Kr.8.500+moms/Kr.8.750/institutionsforestillinger

Rabat ved køb af flere forestillinger

Forestillingen er refusionsgodkendt

Støttet af Projektstøtteudvalget for Scenekunst & Aarhus Kommunes kulturudviklingspulje.


---------------------------------------------------------------------------------

 ANMELDELSER

 
 
Ja, det er ægte stjerner
I Teater Mys fortryllende børneteaterunivers virker alt funklende ægte. Og ’Jeg kan huske alting’ er endnu en forestilling, hvor Mette Rosleff beriger børnehavebørnene med sin livsglæde og sin undren.
 
Anne Middelboe Christensen, Information, den 1. april 2016
 
 
 
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
 
JEG KAN HUSKE ALTING
★★★★★★

18. april 2016
Mette Rosleff er en ener i den danske teaterverden. På rekordtid har hun med sit Teater My slået sit navn fast med sublimt børneteater for de allermindste. Forestillingen "Små Skridt" vandt da også for få år siden en Reumert som bedste børneteater, og for sin præstation i den festival-aktuelle JEG KAN HUSKE ALTING opnåede Mette Rosleff en nominering til Teaterpokalen.

Her er ikke tale om en skuespillerpræstation i normal forstand, men snarere Mette Rosleffs nærmest hypnotiske evne til at få selv de helt små til at lytte og opleve.
 
 
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 

Trylleristisk hverdagsglæde

28-09-2015
Rummet i Teater Mys nye børnehverdagsforestilling er ladet med ro, smil, optimisme, trylleri, fantasi, glæde, visioner og en stor, stor kærlighed til livet.
 
Mette Rosleff har en helt eminent evne til at kravle helt ind i barnet og fortælle om hverdagslivet derfra. Lige så stille og med det næsten ikoniske tryghedsskabende smil ser og levendegør Rosleff verden fra barnets helt jordnært konkrete, men også forundringsfulde og digteriske horisont.

Hun placerer sig som det naturligste af alt på det 2 til 6 årige barns oplevelsessted. Der, fra det konkrete og sanselige nu, hvor barnet lægger lidt (eller meget) til og gør alting til en fest af de absolut glædeligste. Der hvor lykken over ét stykke slik og tanken om at spise 18 bananer eller børnehaveerindringen om en dinosaurmonster-tegning hænger uløseligt sammen med dagligdagsgøremål så som det at mor skal i SuperBrugsen og købe havregryn.

'Er det ikke bare smukt, far?!' hvisker en lille dreng, da Mette Rosleff folder en natblå stjernehimmel ud. Stjernerne lyser sagte fra indersiden af den store hovedpude, hun har taget op fra den kæmpestore seng, som er hele forestillingens tryllested og hverdagsarena.

JO, kan man høre alle i teltrummet ordløst sige.

Intens kontakt

Mette Rosleff fremtryller magi sammen med de helt små publikummer. Det kan man opleve i 'Himmelsange', i 'Lille P', i 'Små skridt' og nu også i 'Jeg kan huske alting'.

Varsomt, blidt smilende og med en helt forunderlig intens og naturlig kontakt med de børn, som er dagens publikummer, fører Rosleff os ind i en hverdagsfortælling, som priser det at være til som et helt almindeligt lille menneske.

Efter et smil, et 'Velkommen' og et 'Jeg kan huske alting, jeg har lavet i dag, men jeg kan ikke lide mørke', går Rosleff hen til den standerlampe, som står ved siden af den hvide seng. Mens hun trinvis tænder lyset i de tre lampeskærme fortæller hun, at den gule lampes lys er til hendes sko, den grønne er til hendes seng og 'Den røde er til mig, så jeg kan se, hvor jeg er. Her er jeg – jeg er bare mig'.

Så enkelt og med det største i det mindste åbner hun det, som allerede har vist sig at være en poetisk hyldest til livet i al dets almindelighed. Og som en pointe forstår vi, at det er ud fra hverdagen og barnesindet at glæden og fantasien vokser.

Kys og travle ben

Via alle de små objekter og ting, som Rosleff finder frem bag sengen og i dens skuffer, ser vi alt det, fortællingens barn kan huske. Først hvad det har spist og drukket i løbet af dagen. Et æg, en bolle med ost, en appelsinjuice, broccoli (!) og en lagkage med 23 lys i (!).

Allerede her mærker vi, at hverdag og fantasi er tæt forbundne. Så føjes relationer til. Barnet som giver og får en masse kys af sin mor. Det vises med små dukker. Det samme gør faren, som altid taler i mobiltelefon og altid løber hurtigt. Men også ham, hvis arm barnet sidder på og har det godt.

Det er også dejligt at være i børnehave, hvor de tager på tur i skoven, holder fødselsdag for en af de andre børn og tegner.

Bedstemor henter og de kører i bus, hjem til bedstefar, som sover til middag og ikke må vækkes. Mor henter i sin gamle bil. Og hjemme nyder barnet at ligge og lytte til alle de lyde, som kan høres fra sengen – både når de er der og når lydene forsvinder, så der bliver helt stille. Forældrene, der bager og vasker op i køkkenet. Naboerne. Dem, som snorksover. Dem, som går på toilettet. Dem, som hygger sig med at se fjernsyn. Ham, som reparerer sin motorcykel. Dem, som spiller høj musik. Ham, som hamrer på loftet for at få dem til at holde op. 

'Jeg elsker at...'

Med små bygningsværker, biler, busser og børnetegninger får vi vist det hele i en fortælling, hvor vi hele tiden hører sætningen 'Jeg elsker at ....'. Og hvor der hele tiden dukker små fine detaljer, overraskelser, gentagelser og sammenhænge op.

Giacomo Ravicchio har med sans for enkelhed skabt den scenografiske ramme med den store hvide seng, hvorfra Mette Rosleff - i Ravicchios nøgtern blide og roligt tempo-afstemte iscenesættelse - kan skabe universer med Sigurd Dissings detaljerige dukker og objekter, mens Martin Vognsens kompositioner skaber stemning og dynamik. 

 Af: Kirsten Dahl


---------------------------------------------------------------------------------
Anmeldelse / november 2015 / Teater 1


Jeg kan huske alting

Af Rie Hammer, Teater 1

Teater My har siden 2001 specialiseret sig i at producerer vedkommende og poetisk stærke forestillinger for de allermindste publikummer. 2-5år er aldersgruppen og Teater My mestrer med betagende charme at tryllebinde de små.

Jeg kan huske alting siger Mette Rosleff og blænder derefter op for et betagende dejligt univers, gemt under dynerne i scenografiens store tremmeseng. Her er ikke meget plads hos Teater My.

Publikum sidder tæt på de små bænke i det lille intime manegetelt, hvor bare en hvid tremmeseng står på scenen og gør det trygt og rart at være. Fortællingen foldes ud fra tremmesengen, hvor der under tæpper og dyner gemmer sig små fine dukker, huse og biler der fra deres hemmelige gemmer kommer frem og træder i karakter.

Hovedpuden foldes ud som en lysende stjernehimmel, mens en lille flyver krydser natten med blink på vingerne. Dagen begynder, da mor og far siger farvel i form af de skønneste små dukker, der titter frem fra sengegærdet og får lidt humoristisk kant af bl.a. far-dukken med mobilen klistret til øret. I børnehaven tripper poderne af sted på tur, i form af en kolonne miniaturedukker med pang-gule veste. Børnene skal i skoven, hvor en af drengene gemmer sig og vinker fra et træ.

Mens farmor bor i et hus fyldt med mennesker og musik, og et autoværksted i kælderen, mens tremmesengens linnedskuffer gemmer på de mest bedårende og stemningsskønne dukkehuse. Fortællingen kredser stramt og vedkommende om emner og begivenheder fra børnenes hverdag.

Mette Rosleff står alene på scenen og tryllebinder de små med sin varme karisma og blide stemmeføring. Her er et væld af små og detaljerige dukker og universer som pirre nysgerrigheden med deres finurlige og detaljerige udformning – fx en motorcykel til reparation i husets kælder hvor hjulet kan snurre.

En helt igennem vedkommende og charmerende forestilling, der rammer præcist og poetisk. Fortalt med sjælden skøn genkendelighed og varme - det er ren børnemagi. 

 

---------------------------------------------------------------------------------

Fem ud af fem stjerner:★★★★★

Jeg kan huske alting

af Louise Ahrenkiel, Børn i byen

”Jeg kan huske alting” er et fantastisk lille teaterstykke i børnehøjde, fortalt med varme og humor og en umættelig appetit på livet!

 Det kan varmt anbefales at lægge vejen forbi Anemoneteatret og opleve det omrejsende Teater Mys ”Jeg kan huske alting”, hvis man har børn i børnehavealderen. Som voksen kan man næsten huske, hvordan det er at være tre år igen, og tilskuerbørnene genkender stykkets skildring af hverdagens logik, hvor grænsen mellem fantasi og virkelighed flyder ud.

Mette – eller My som hun kalder sig – henter os i Anemoneteatrets cafe og inviterer os inden for i et rundt, hvidt beduinagtigt telt med en lille stofdør. Vi bliver bedt om at tage skoene af, inden vi sætter os på enten bænkerækken bagerst eller en puderække på gulvet. På gulvet foran os står en stor tremmeseng, som giver My størrelsen af et barn. Præcis som vi kender det fra Tv’s Omsen og Momsen. Den her seng har bare 3, 10 … nej 1000 funktioner, og vi er rigtig godt underholdt i den gode halve time, stykket varer.

Tryllebindende hverdagsfortælling
Vi er inviteret inden for i trygge og kendte omgivelser, og vi begynder den magiske hverdagsfortælling på børneværelset, men kommer blandt andet også med på tur i børnehaven og et smut hjem forbi mormor og morfar.

Det lille publikum er tryllebundet og nogle vinker med, når en lille dukke på sengen vinker farvel til sin mor og sin far. Den livsglade replik ”Jeg elsker at være her” bliver en lille rød tråd gennem stykket, og henviser til både stort og småt; at være til i verden, at ligge i sengen, at være mig i min familie...

Stjernepuden på sengen åbnes, så vi får øje på de funklende stjerner, der bor inde i puden og som også dukker op bag ved sengen. Det er utrolig stemningsfyldt, og My kigger intenst på de enkelte børn og smiler, mens hun fortæller. Det er i det hele taget (også) et meget sanseligt stykke: I takt med fortællingen dukker lyde op en efter en, og vi lytter intenst efter lydene, når de forsvinder igen en efter en.

Efter klapsalverne er forstummet, ugler My min 3½-årige datter i håret og siger; ”hun er den perfekte aldersgruppe for stykket!”. Jeg må give hende ret.

Mette Rosleff  | Tlf.: +45 22 44 07 33 | m.rosleff@mail.dk