FØLG OS PÅ FACEBOOK    FØLG OS PÅ INSTAGRAM Instagram

Nye indlæg

Lars Schrøder: Vinden afgørende i Normandiet

21-03-2016
RIWAL PLATFORMs ryttere tager mandag hul på årets første etapeløb, når Normandiet Rundt skydes i gang.

"Jeg forventer, at vejret kan komme til at spille en helt afgørende rolle. På denne årstid kan der let forekomme en hård vind så tæt på Atlanterhavet - så det bliver en vigtig faktor."

Sportsdirektør Lars Schrøder, RIWAL PLATFORM, vil være yderst opmærksom på vejr og vind, når han i den kommende uge sender sine ryttere ud på de nordfranske landeveje i den 41. udgave af det franske etapeløb Normandiet Rundt.

"Vi stiller med en god blanding af ryttere - både folk, der kan køre klassement og nogle, der vil kunne vinde en etape eller to," siger Lars Schrøder, der som feltets øvrige 23 hold stiller med seks ryttere. For Schrøders vedkommende er det Jonas Aaen, Patrick Clausen, Troels Vinther, Nicolai Brøchner, Rasmus Mygind og Jonas Gregaard Wisly.
RIWAL PLATFORM får højt kvalificeret modstand, idet blandt andet Team Joker fra Norge, Join's - De Rijke fra Holland og belgiske Verandas Willems stiller til start sammen med det tyske banelandshold og flere af Pro Tour holdenes udviklingshold.

Og så bliver det interessant at følge den danske duel mellem RIWAL PLATFORM og Team Coloquick.

Normandiet Rundt starter mandag eftermiddag med en 6,4 kilometer lang prolog i Carentan-les-Morais, som tirsdag følges op af løbets længste etape – 201 kilometer fra Mondeville til Forges-les-Eaux.

Årets udgave af løbet afsluttes søndag med en etape fra Coutances til Normandiets største by, Caen.

Første udgave af Normandiet Rundt blev kørt for 77 år siden i 1939 og har efter en del pauser undervejs været kørt hvert år siden 1981.

Mange prominente ryttere har gennem tiden vundet dette forårs etapeløb, blandt andet den senere verdensmester Thor Hushovd og den franske Tour de France etapevinder Samuel Dumoulin.

I 2015 blev løbet vundet af den 28 årige belgier Dimitri Claeys fra Verandas Willems.
Løbet har naturligvis sin egen hjemmeside: http://www.tourdenormandiecycliste.fr/ - ligesom det vil være muligt at se, hvor rytterne befinder sig i Normandiet på denne lille youtube-video:
https://www.youtube.com/watch?v=O9lNLkckuDE

Kategori: Sponsornyt