FØLG OS PÅ FACEBOOK    FØLG OS PÅ INSTAGRAM Instagram

Nye indlæg

Riwal Platform Cycling Team med et imponerende løbsprogram

03-03-2015
Da rytterne fra Riwal Platform Cycling Team åbnede sæsonen med Ster van Zwolle i Holland, var det blot første løb på holdets imponerende løbskalender til denne sæson – måske det største løbsprogram for et dansk Continental Team nogensinde
Foto: CyclingPhoto.dk
 
Før denne sæson besluttede vi, at Riwal Platform Cycling Teams internationale løbsprogram på Europatouren skulle styrkes. Som en konsekvens heraf blev vi nødt til at ændre lidt på truppen. Først fremmest skulle vi have seks U23-ryttere, så vi kunne deltage i nogle af disse løb. Dernæst skulle vi sikre os nogle ryttere, der har styrken og rutinen til at køre rigtig mange starter. Da dette var på plads, startede det store arbejde med at sammensætte løbsprogrammet for 2015”, forklarer holdets manager, Mogens Kristensen, der har denne opgave.
 
Det danske hold skal i den kommende sæson kører en lang række løb i primært Holland og Frankrig, men der bliver også starter i bl.a. Polen, Estland, Luxembourg, Norge, Tyskland og Sverige. Programmet indeholder ikke mindre end 6 etapeløb før sommerferien plus en lang række endagsløb – heraf flere af de såkaldte UCI 1.1 løb, der også har deltagelse af flere hold fra World Touren.
 
Nogle løb skiller sig naturligvis mere ud end andre – f.eks. Fleche du Sud (Luxembourg) og Estland Rundt på trods af sidstnævntes status som et 2.1 løb. I Fleche du Sud klarer danske ryttere sig ofte rigtig godt, mens Estland Rundt er et rigtigt sprinterløb, hvilket passer godt til rytterne på det ambitiøse hold.
 
Endelig skal det naturligvis også fremhæves, at de seks unge ryttere skal prøve kræfter med U23 udgaven af Paris-Roubaix.
 
Vi har været i den lidt underlige situation, at vi har måttet sige nej til deltagelse i en lang række løb, bl.a. også til 1.1 løb som Velothon Berlin og Velothon Cardiff. Alt i alt satser vi på at køre 75 UCI-starter i 2015”, afslutter Mogens Kristensen.
 
Se hele løbsprogrammet her

Kategori: Cykelnyt