FØLG OS PÅ FACEBOOK    FØLG OS PÅ INSTAGRAM Instagram

Nye indlæg

CEP og Riwal Platform Cycling Team i nyt sponsorsamarbejde

25-02-2015
Tyske CEP bliver leverandør af kompressionsstrømper til cykelholdet i 2015
- CEP har valgt at indgå samarbejde med Riwal Platform Cycling Team for at skabe større bevidsthed inden for cykelkredse om brug af CEPs kompressionsprodukter og sportswear i forbindelse med både træning og løb. Samtidig kan vores produkter forbedre rytternes restitution og komfort under træning og race, udtaler Kristian Jeberg fra CEP Danmark og fortsætter...

- CEP har også lange kompressionsstrømper, som rytterne bruger, når de tager til og fra cykelløb. Det gør at benene ikke er så tunge, når de skal på cyklen. De kan anvendes som flystrømper, men også lige efter løbet for at restituere hurtigere.

Hos Riwal Platform Cycling Team er der stor tilfredshed med den nye sponsor.

Med CEP på holdet, har vi fået endnu et sportsbrand fra øverste hylde som leverandør til vores team og det er vi utroligt stolte af. Dermed har vi opfyldt vores målsætning om at kunne tilbyde de bedste produkter og det bedste udstyr til vores ryttere. Men vi er meget bevidste om, at intet kommer af sig selv. Og selv det bedste udstyr kan ikke vinde cykelløb alene. Det kræver dedikation og hårdt arbejde fra alle omkring holdet, ikke mindst fra rytteren der klikker i pedalerne, udtaler sponsorchef Jack Jørgensen.

Holdet åbner sæsonen lørdag den 28. februar med deltagelse i det hollandske løb – Ster van Zwolle. Læs mere om løbet på www.stervanzwolle.nl

Om CEP og cykelstrømpen
Rytterne på Riwal Platform Cycling Team kører i den kommende sæson i korte cykelstrømper fra CEP. De sidder helt tæt omkring foden og giver en helt nær følelse i cykelskoen og dermed en større sensibilitet og kontrol. Samtidig er de stabiliserende omkring ankelledet og med en akillessupport der tilgodeser akillessenen. CEP produceres i Tyskland på verdens førende fabrik inden for medicinsk kompression.

Få mere viden om CEP på http://www.cepsports.com
Følg CEP Danmark på Facebook

Kategori: Sponsornyt