FØLG OS PÅ FACEBOOK    FØLG OS PÅ INSTAGRAM Instagram

Nye indlæg

Emil Bækhøj forlænger med Riwal Platform Cycling Team

16-09-2014
Den danske U23-mester forlænger med Riwal Platform Cycling Team
 
Navnet Emil Bækhøj var næppe specielt kendt inden cykelsæsonen 2014 gik i gang. Det skulle dog hurtigt ændre sig, da en række resultater begyndte at tikke ind – ikke mindst danmarksmesterskabet for U23-ryttere.
 
Riwal Platform Cycling Team mener vi har fat i en rytter med stort udviklingspotentiale og er stolte over, at Emil Bækhøj har forlænget sin kontrakt til 2015-sæsonen.
 
- Jeg er super glad for at forlænge med holdet, da jeg har været ekstremt glad for at køre her i år. Min sæson er gået over al forventning og derfor ser jeg gode muligheder for at udvikle mig endnu mere her på Riwal Platform Cycling Team, udtaler Emil Bækhøj.
- Jeg er føler mig godt tilpas og har nogle super gode holdkammerater og et godt team omkring mig, og derfor har jeg slet ikke været i tvivl om, at jeg skulle blive hos Riwal Platform.
- Mine mål for næste sæson er at udvikle mig endnu mere som cykelrytter, især i forhold til at kunne køre resultater hjem i udlandet til UCI-løb. Derudover vil jeg selvfølgelig gøre alt, hvad jeg kan for at genvinde DM-titlen, slutter Emil Bækhøj.

Tilfreds sportsdirektør
- Emil har vist den helt rigtige attitude og jeg er meget imponeret over den seriøsitet, han udviser med sin sport, udtaler sportsdirektør Christian Ranneries og fortsætter:
- Det er en fornøjelse at se så ungt et menneske arbejde så systematisk på at blive bedre. Jeg ser store muligheder for at udvikle potentialet yderligere i den kommende sæson.

Yderligere info:
Sportschef, Christian Feldbæk Ranneries, 28453484, cranneries@gmail.com
Direktør Steffen Kromann, 21 83 56 10, sk@kromann-connect.dk
 
Foto: www.cyclingphoto.dk

Kategori: Cykelnyt