Bookmark and Share    

Vejledning om udlæg i fogedsager

02-02-2012 13:27
Hvad er et udlæg ?

Udlæg kan foretages i løsøre, fast ejendom, andele i andelsboligforeninger eller i aktier eller anparter i et boligselskab, eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre boligselskaber.Udlæg kan endvidere foretages i andre værdier som f.eks. udestående fordringer (tilgodehavender) bankindestående, deposita Immaterialretligheder mv.

Et udlæg skal give kreditor sikkerhed for, at kreditors tilgodehavende,opfyldes og adgang til- som regel ved et salg- at opnå dækning for tilgodehavendet.

De retsvirkninger, som et udlæg har, er lidt forskellige, alt efter i hvilket udlægget er foretaget.

Udlæg i løsøre

Udlæg i løsøre (f.eks. biler, mindre både, it-udstyr, fotoudstyr, elektriske og elektroniske apparater mv.) indebærer navnlig:

  • At kreditor har sikkerhed i tingene på
    samme måde som pant.
  • At kreditor – ved udlæg i biler – kan lade
    udlægget tinglyse i bilbogen, der føres for
    hele landet ved Tinglysningsretten i Hobro.
  • At kreditor kan sætte genstanden hvori der
    foretages udlæg, på tvangsauktion, således
    at overskuddet afskrives på kreditors til-
    godhavende.
  • At genstanden, hvori der er foretaget udlæg
    kan afleveres til kreditor med henblik på
    gennemførelsen af en tvangsauktion.
  • At det er strafbart – uden kreditors samtykke
    at overdrage ( F.eks. ved at sælge, forære, bortskaffe)
    den genstand, hvori der er foretaget udlæg, så længe
    udlægget består.

Udlæg i fast ejendom.

Et udlæg i fast ejendom indebærer navnlig:

  • At kreditor kan tinglyse udlægget i tingbogen
    der føres i byretten, at kreditor under visse
    nærmere betingelser overtager administrationen
    af ejendommen.
  • At kreditor får sikkerhed i ejendommen på samme måde
    som ved et pantebrev.
  • At du ikke må sælge eller pantsætte ejendomme
    uden at sikre dig, at køberen, eller panthaveren
    er bekendt med udlægget.
  • At kreditor kan sætte ejendomme på tvangsauktion,
    hvor de der har sikkerhed i ejendommen, bliver
    dækket i prioritetsordenen. Fremkommer der
    ikke et overskud, hæfter du forsat for den udækkede
    gæld.


Udlæg i andele i andelsboligforeninger mv.

  • Udlæg i en andel, andelsboligforening eller
    et udlæg i en aktie eller anpart i et boligselskab
    eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III
    i lov om andelsboligforeninger og andre bolig-
    fællesskaber, omfatter medmindre andet fremgår
    af fogedrettens optegnelser_ tillige fordringer
    samt inventar, der er særligt tilpasset eller
    installeret i en lejlighed, hvortil andelen giver
    brugsret.

Udlægget indebærer navnlig:

  • At kreditor kan tinglyse udlægget i andels-
    boligbogen, der føres for hele landet i
    Tinglysningsretten i Hobro.
  • At kreditor under nærmere betingelser kan
    overtage administrationen af en bolig- eller
    erhvervsenhed omfatter at den brugsret, der
    er knyttet til andelen, aktien eller anparten.
  • At kreditor får sikkerhed på samme måde
    som ved et pantebrev.
  • At du ikke må sælge eller pantsætte andelen,
    aktien eller anparten og fordringer samt inventar
    der er særligt tilpasset eller installeret i en
    lejlighed, som andelen, aktien eller anparten
    giver brugsret til, uden at sikre dig, at køberen
    eller panthaveren er bekendt med udlægget
  • At ændringer i den brugsret, der er tilknyttet
    andelen, aktien eller anparten, i nogle tilfælde
    kræver samtykke fra kreditor.
  • At kreditor kan anmode fogedretten om at
    iværksætte tvangssalg eller tvangsauktion
    over andelen aktien eller anparten.
    Fremkommer der ikke et overskud ved
    tvangssalg eller tvangsauktion, hæfter
    du forsat for den udækkede gæld.

Udlæg i andre værdier

  • Udlæg i udestående fordringer og andre
    tilgodehavender, herunder deposita,
    bankindestående og lignende, indebærer
    navnlig:
  • At kreditor kan give underretning om
    udlægget til den, der skylder pengene.
  • At du ikke er berettiget til at modtage
    pengene, eftergive gælden eller overdrage
    ( ved f.eks. at sælge) tilgodehavendet, og det
    er stafbart at foretage sådanne dispositioner
    uden at sikre kreditors samtykke.
  • At kreditor bliver berettiget til at sælge
    fordringen på tvangsauktion eller at
    inddrive tilgodehavende, når det forfalder.

Afdragsordninger

I forbindelse med udlæg kan fogedretten fastsætte
En afdragsordning. Der kan også mellem dig kreditor
( eller dennes advokat) aftales en afdragsordning.
En fastsat afdragsordning indebær, at kreditor ikke
Kan forlange den genstand hvori der er foretaget
Udlæg i , solgt ved tvangssalg eller på tvangsauktion.
Så længe du overholder afdragsordningen.
Ved udlæg i løsøre kan kreditor heller ikke forlange
at udlevere den genstand, hvori der er foretaget udlæg.

Yderligere oplysninger

Hvis du er tvivl om en påtænkt disposition vil komme
I strid med et udlæg, bør du kontakte kreditor eller
Fogedretten.

Du kan få yderligere oplysninger ved at henvende
dig til retten.

Læs mere på www. Domstol.dk.

 

Eller skal du have hjælp til overblik over din situation kan TBEA naturligvis hjælpe dig igennem.

 

 


Kategori: Fogedretten

Kommentarer

  • #1
  • Peter
    14-03-2014 11:51
    Din mor skal kunne dokumentere at der i lejekontrakten står at depositummet er indbetalt af hende og skal tilbagebetales til hende efter end lejekontrakt.


1 

Skriv en kommentar

Hilsner TBEA-teamet