En rolig sommeraften.
 sensommer dag.
 Udsigt til kanin øen.
 Så er det sovetime.
 
 En frostklar vinter eftermiddag, på gården.
 
 vores ridebane og trailer.
 Drengemarken ned til vandet.
Om Stutteri Alby

Vi har startet Stutteri Alby i år 2000. Stutteriet er grundlagt med det formål at avle få føl pr. år, men til gengæld virkelig gode Dansk Varmblods heste.

Stutteriet er lille, men kvaliteten er i højsædet. Omgivelserne er rigtig gode, her er luft og store marker, så hestenes velvære kan tilgodeses.

De Dansk Varmblods heste, Stutteri Alby ønsker at lave, har godt sind og stort velvære – Desuden har hesten store dressur kvaliteter, i form af ridelighed, eksteriør og bevægelse. Det er vigtigt, at de heste, der bliver avlet hos os, har potentialet til at blive gode ride- og konkurrenceheste.

 
Stald
 
Vi har 9 hestebokse i stalden. Staldinventaret kommer fra Fremtidens Staldinvatar. Vi har desuden en renoveret togvogn med to store løsdrifts bokse til store føl og plage. Togvognen har ligeledes staldinvatar fra Fremtiden.
 
Håndtering af føl
 
 
Føl, plage og hopper håndteres dagligt. Vi gør meget ud af, at lære vores føl at blive trukket. Føllene får grime på fra den første dag, og er i kontakt med mennesker fra første minut, da vi stort set hver eneste gang, er med under folingen.
Vi har mellem 2 og 3 føl med til følskue hvert år, udvælgelsen sker tilfældigt.
 
Håndtering af plage og ungheste
 
 
Vi har plagene gående sammen med en eller flere ældre hopper i vintermånederne. Hopperne opdrager på plagene, og er en tryghedsfaktor på marken. Om sommeren sender vi så vidt det er muligt plagene på engfold et par km fra vores gård.
Vi arbejder selv med både plage og ungheste fra jorden, så de er håndterbare og tillidsfulde at gå til som tre-års.
 
Tilridning
 
  
Vi har indtil nu fået alle vores heste redet til hjemme på gården, af Pernille Frederiksen, som har redet heste til for Lorenz Linnet på Stutteri Solos, og har redet for brødrene schou. Tilridningen foregår profesionelt og efter hestens eget tempo.
 
 Mark
 
Vi har 30 ha., hvor af de 11 ha. ligger som græsmarker, til vores hopper og deres føl. Hele sommeren går vores heste på døgnfold, bliver der mangel på næring i græsset, fodrer vi hestene med Pavo summerfit, som består af mineraler, vitaminer og Sporelementer. Lavt Energi- , protein- og fedtindhold. Efterår, vinter og tidligt forår er hestene på mark stort set hver dag.
Stutterialby