Det afsluttende eksamensprojekt

ECTS omfang

  • 15 ECTS
Krav til det afsluttende eksamensprojekt

Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formu- leres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.

Der skal afleveres en projektrapport og eventuelt et produkt.

Projektrapporten, som udgør den skriftlige del af prøven skal minimum indeholde

  • Forside med titel
  • Indholdsfortegnelse
  • Indledning, inkl. problemformulering
  • Hovedafsnit
  • Konklusion
  • Litteraturliste (inkl. alle kilder, der er lavet henvisninger til i projektet)
  • Bilag (inkluder kun bilag, som er centrale for rapporten)

Projektrapporten må maksimalt have et omfang på 20 normalsider + 20 normalsider pr. studerende.

Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med i det krævede antal sider. Bilag er uden for bedømmelse. 
En normalside er 2.400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt
bilag tæller ikke med heri. Bilag er uden for bedømmelse.

Formulerings- og staveevne

Stave- og formuleringsevne indgår i det afsluttende eksamensprojekt. Bedømmelsen er udtryk for en hel- hedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen.

Studerende, der kan dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og sti- les til lederen for uddannelse senest 4 uger før prøvens afvikling.

Læringsmål

Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået, jf. bilag 1 i BEK for datamatikeruddannelsen:

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en datamatiker skal opnå i uddannelsen.

Prøve
 
Bedømmelse
 
Prøven er ekstern og bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået.

For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen.

Viden
Den uddannede har viden om
  1. almindelig anvendt praksis, teori og metode inden for softwareudvikling,
  2. grundlæggende virksomhedsforhold i relation til systemudvikling og
  3. de teknologiske begreber og it-systemers teknologiske basering i relation til programmering, fejlsøg- ning og idriftsættelse.


Færdigheder
Den uddannede kan
  1. metodisk afdække krav til it-systemer, herunder vurdere i hvilket omfang kravene kan realiseres in- den for givne rammer,
  2. anvende moderne og tidssvarende programmeringsteknikker og værktøjer til softwarekonstruktion, herunder sikre kvaliteten af det udviklede produkt, 
  3. dokumentere det udførte arbejde i en sådan form, at dokumentationen er brugbar for den angivne målgruppe,
  4. anvende den relevante viden i forbindelse med systemudvikling, programmering og idriftsættelse,
  5. foretage fejlafdækning på systematisk vis og afhjælpe fejl i forbindelse med it-systemer,
  6. vurdere praksisnære problemstillinger inden for it samt opstille og vælge løsningsmuligheder samt
  7. formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere.
Kompetencer
Den uddannede kan
  1. deltage i udvikling af praksis inden for softwareudvikling,
  2. deltage i projektarbejde på kompetent vis,
  3. deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i forbindelse med softwareudvikling med en professionel tilgang,
  4. deltage i et systemudviklingsforløb under anvendelse af moderne metoder, teknikker og værktøjer og
  5. i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til it- branchen, herunder domæneviden og teknologisk viden samt anvendelse af nye metoder, teknikker og værktøjer.
Fra Institutionsdel
Gældende fra 1. september 2014
 
5. Det afsluttende eksamensprojekt
For krav til det afsluttende eksamensprojekt samt læringsmål henvises til fællesdelen af studieordningen for Datamatikeruddannelsen.
Forudsætninger for at gå til prøven
• Det skriftlige projekt, som udgør såvel bedømmelses- som eksaminations-/prøvegrundlag, skal
• Opfylde formkravene til det afsluttende eksamensprojekt, jf. den fælles del af studieordningen
• Være korrekt afleveret jf. WISEFLOW
Ikke korrekt aflevering af det skriftlige projekt, som udgør den skriftlige del af prøven betyder, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og der er brugt et prøveforsøg.

Prøven kan først finde sted efter, at uddannelsens øvrige prøver er bestået.
 
 
Prøvens tilrettelæggelse
 
Prøven er en ekstern mundtlig gruppeprøve på baggrund af et skriftligt gruppeprojekt.
 
Der gives én individuel samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige præstation. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen.
 
Gruppen må være på 3-4 studerende. Afvigelser herfra kræver en dispensation fra uddannelseschef.
 
Projektet præsenteres af projektgruppen, max. 30 min. Herefter individuel eksamination af gruppens medlemmer. Der afsættes 1/2 time pr. eksaminand inkl. votering.
 
Prøvens omfang er 15 ECTS
 
Bedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterierne er læringsmålet for prøven = Læringsmålene for det afsluttende eksamensprojekt, jf. den fælles del af studieordningen.
 
Tidsmæssig placering
Prøven placeres ved udgangen af 5. semester. Nærmere oplysning om tid og sted findes på EAL-Fronter og WISEFLOW.
 
Prøvens sprog
Dansk for Datamatiker og Engelsk / Dansk for Computer Science