Tale, 15/9-16, Velfærdsalliancens demonstration på Søndergade i Horsens
Af Paw Hedegaard Amdisen
Velfærdsalliancen havde i foråret held til at påvirke forhandlingerne mellem KL og regeringen, så det endte med, at det omstridte omprioriteringsbidrag blev taget af bordet på det kommunale område. Det betyder dog ikke – faktisk langt fra – at kommunerne ikke bliver ramt af regeringens hammer alligevel. Også i år står i besparelsernes og de evige effektiviseringsrunders navn.
Men det er egentlig ikke det jeg vil tale om nu. I stedet vil jeg rette fokus over på et område, som jeg selv dagligt som HF-lærer er i berøring med – ungdomsuddannelserne!
Hermed ikke sagt, at folkeskolerne ikke også er ramt af sparefeberen og fattiggørelsen af vores velfærdssamfund. Det er en større, længere og nok også velkendt fortælling, som jeg ikke skal komme nærmere ind på. Blot vil jeg konstatere, at der også her er et urimeligt stort gab mellem økonomiske rammer og politiske krav og ambitioner (på folkeskolens vegne).
Jeg vil heller ikke berøre professionsuddannelserne eller universitetsuddannelserne. De er som uddannelsesområder under staten ramt på samme måde og sikkert med samme konsekvenser, som dem jeg om lidt vil berette om i forbindelse med ungdomsuddannelserne.
Men ungdomsuddannelserne, altså – det var det, vi kom fra. På dette område holder regeringen nemlig som på alle andre statslige områder fast i et omprioriteringsbidrag. Et bidrag ikke bare på 1 % årligt, som det kommunerne blev præsenteret for – nej, et bidrag på hele 2 % årligt.
Bidraget blev indført sidste år, men med regeringens finanslovsudspil er der lagt op til, at ”bidraget” fortsætter ind i det nye finanslovsår, og at øvelsen skal fortsættes til og med 2020, hvis det står til regeringen. Står regeringen fast, bliver den siddende og har flertal for denne politik, så vil ungdomsuddannelserne alene på det gymnasiale område have skåret omkring 10 % af deres budget i forhold til elevbevilling – svarende til ca. 1.2 milliarder ud af en nuværende ramme på 13 milliarder kroner (rundt regnet).
Oven i dette tal kommer besparelser som følge af det såkaldte EUD-budgetforlig, som betyder nedskæringer på både undervisnings- og bygningstaxameteret. GL anslår den samlede besparelser i 2017 på de gymnasiale uddannelser alene til 465 millioner kroner.
Konsekvensen af regeringens politik på området er allerede markant og tydelig. Massefyringer er blevet hverdag på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Selv mistede jeg i vinters 11 kollegaer på Horsens HF & VUC – heraf 9 HF-lærere, hvilket betød, at den gymnasiale lærerstab blev reduceret med ca. 1/6-del i et hug.
En samlet undersøgelse fra GL viser, at der i dette skoleår vil være ca. 1000 færre lærere på landets gymnasiale uddannelser til at undervise stort set det sammen antal elever og kursister. At færre skal gøre det samme arbejde betyder to ting:
1) Dårligere undervisningskvalitet og dermed dårligere uddannelse til vore unge mennesker.
2) Mere nedslidning af medarbejderne og dermed flere sygemeldinger.
Begge dele vil medvirke stærkt til at gøre Danmark som nation fattigere.
Hvor alvorlige konsekvenser nedskæringer i den offentlige sektor kan have for samfundsøkonomien behøver man jo blot at se på den aktuelle sag om SKAT for at se. For hver dag vokser det tocifrede milliardbeløb, som det har kostet fællesskabets kasse at ”effektivisere” SKAT – dvs. reducere antallet af medarbejdere fra 12.500 medarbejdere i 2001 til ca. 7000 medarbejdere i 2013.
Fattiggørelse, men også gældsætning, står også højt på regeringens dagsorden, når det kommer til Lars Løkke Rasmussens såkaldte ”helhedsplan”.
Her har LLR fået den geniale idé, at skattelettelser, som især vil komme de rigeste danskere til gavn, bl.a. skal finansieres ved kontante nedskæringer i SU’en.
Lars Løkkes forslag vil ramme hårdt. Især unge fra fattige og uddannelsesfremmede hjem vil blive ramt ekstra hårdt af den nedsatte SU. Den negative sociale arv og uligheden vil blive styrket.
Og hvad er Løkkes og regeringens svar til de studerende?
Gældsæt jer!
Eller find et arbejde! … Det betyder alligevel ikke så meget om I følger med i jeres studier eller ej. Vi har alligevel også snart skåret så meget på uddannelse, at der ingen undervisning vil være at følge …
Nedskæringer i velfærden og fattiggørelse. Social skævvridning og manglende blik for det langsigtede perspektiv.
Problemerne er mange. Og derfor er vigtigt, at vi mødes en dag som i dag. På tværs af organisationer, bevægelser og politiske partier, og sender et klart budskab til Lars Løkke, Anders samuelsen, Søren Pape og Kristian Thulesen Dahl – drop sparekniven, investér i fremtiden.
Denne hilsen må især gå til Kristian Thulesen Dahl og DF, som før forrige valg lovede vækst i den offentlige sektor og bedre velfærd. Nu sidder I (igen) i en nøgleposition i forbindelse med årets finanslovsforhandlinger. Vis nu hvad I dur til!
Nedskæringer i velfærden gør os alle sammen fattigere!
Tak for ordet – og husk: Vi skal fortsætte kampen!