Hvad er en Broholmer?
Et enkelt spørgsmål, men alt efter hvem man spørger, besvares det vidt forskelligt. Nogle falder for Broholmren, fordi den er en stor og kraftfuld hund, der fylder godt i landskabet, andre falder for dens temperament – rolig, godmodige kæmpe, som med stor blidhed omgås voksn og børn med venlighed, kombineret med et vagtsomt blik og et årvågent øre.
Broholmerens historie
Broholmeren er interessant, bl.a. fordi det er en meget gammel dansk hunderace, hvis aner går helt tilbage til slutningen af 1500-tallet.
Frederik IIs datter (Chr. IVs søster), ægtede i 1589 den skotske konge, Jacob I.
Jacob forærede nogle engelske hunde til det danske hof. Disse krydsedes med nogle lokale hunde – hvorved fremkom, hvad vi i dag regner for oprindelsen til Broholmerracen – Den gamle danske hund.
Godset Broholm
Hofjægermester N.F.B. Seheted fra det fynske gods Broholm ved Svendborg tager i ca. 1850 – den på det tidspunkt i forfald værende race – under sine beskyttende vinger. Herefter fik Den gamle danske Hund navnet Broholmshunden efter Hofjægermesterens mere end 30-årige pionergerninger inden for opdræt.
For at fremme avlen af hunden forærede han hvalpe til folk inden for landets grænser. Der var dog den betingelse, at man skulle love at følge avlen op. På denne måde fik hunden stor udbredelse og blev en meget almindelig og skattet hund. I en gammel dagbog står der: Broholmeren er blevet en almindelig hund i Danmark, især i de Københavnske gader.
Jægersprishunden
Broholmeren har også haft sin daglige gang blandt andre kongelige. Med Grevinde Danners indflytning på Jægerspris Slot kom der for alvor gang i den kongelige hundeinteresse.
Med opdrættet fra N.F.B. Sehested fandt Kong Frederik VII og Grevinde Danner, hvad de søgte. Både Kongen og Grevinden var vældig glade for Broholmeren og er afbildet med deres hunde ved adskellige lejligheder.
Broholmeren havde mindst en vigtig funktion i kongefamilien. Det fortælles at Kongen, som var stærkt overtroisk, hver aften lukkede sine Broholmere ind i sovegemakket for at jage spøgelser på porten, førend Majestæten selv behagede sig til sengs. Der findes flere billeder af Kongen til sengs med en Broholmer under fodenden. Kongen og Grevinden havde hver sin Broholmer. Kongens hed altid, uanset køn, Tyrk og Grevindens hed Holger. En af disse hunde, Tyrk, er i dag udstoppet og kan ses på Zoologisk Museum i København.
Zoo og Tivoli
Andre var glade for de store, pragtfulde hunde, bl.a. Københavns Zoologiske Have. Her havde man i årene fra 1859-1929 Broholmere som en del af havens dyrebestand. Man benyttede også hundene som amme-hunde for havens store kattedyr.
Omkring år 1900 brugte Tivoli de sorte Broholmere som vagthunde, og Broholmerene var også på det tidspunkt en meget udbredt hund hos kulsvierne i Nordsjælland.
I begyndelsen af 1900-tallet tabte Broholmeren terræn. Hundesyge, epidemier og problemer med indavl førte til at mange hunde blev aflivet. Herefter er sporene af hunden næsten forsvundet. Først i 1974 bliver det slået alarm.
Dansk Kennel Klub startede, på foranledning af nogle medlemmer, en landsomfattende eftersøgning af Broholmere, og man fandt nogle få Broholmer-lignende hunde, så et egentligt avlsarbejde nu kunne påbegyndes. Selv om kun få hunde fandtes, lykkedes det at få et avlsarbejde i gang. Resultatet af dette arbejde er de hunde, der i dag findes. Ejere skal være medlem af Broholmerselskabet. I januar 1997 indgik Broholmerselskabet og DKK en samarbejdsaftalte, der førte til specialklub-status i 1998 efter at FCI havde godkendt racen. Broholmeren blev nu en anerkendt og stambogsført race.
Som racen er i dag, appellerer den vel først og fremmest gennem sin fysik. der er en sjælden vellykket blanding af at være stor og muskuløs. Den optræder med stor selsikkerhed med sine rolige og lidt ludende gang og den har et yderst tiltalende væsen. Dens fremtoning gør at alle, som har været i kontakt med racen, på lang afstand kan spotte en Broholmer blandt andre hunde.
