Litani n. 1: Beskyttelse mod den falske profet
Kæreste Jesus, frels os fra den falske profets bedrag. Jesus, forbarm Dig over os. Jesus, frels os fra forfølgelsen.
Jesus, beskyt os fra Antikrist.
Herre forbarm Dig. Kristus, forbarm Dig.
Kæreste Jesus, dæk os med Dit Kostbare Blod.
Kæreste Jesus, åbn vore øjne for den falske profets løgne.
Kæreste Jesus, foren Din Kirke. Jesus, beskyt vore Sakramenter.
Jesus, lad ikke den falske profet splitte Din Kirke.
Kæreste Jesus, hjælp os at afvise de løgne, der bliver givet os som sandhed.
Jesus, giv os styrke.
Jesus, giv os håb.
Jesus, oversvøm vore sjæle med Helligånden.
Jesus, beskyt os fra dyret.
Jesus, giv os Skelneevnens gave, så at vi kan følge Din Sande Kirkes sti til hver en tid og i al evighed.
Amen
 
Litani n. 2: Immunitetens nådegave (imod Helvedet)
O himmelske Far, den allerhøjeste! Jeg elsker Dig, Jeg ærer Dig, Herre, forbarm Dig! Herre, tilgiv os vores overtrædelser.
Jeg tilbeder Dig, Jeg lovpriser Dig, Jeg takker Dig for alle dine særlige nådegaver.
Jeg beder Dig om Immunitetens nådegave (imod Helvedet) for mine elskede (navne). Jeg lover trofasthed overfor Dig til alle tider.
Du, himmelske Far, Alle tings skaber, Universets skaber, Menneskehedens skaber, Du er alle tings ophav, Du er kærlighedens ophav, Du er selveste kærligheden.
Jeg elsker Dig, Jeg ærer Dig og lægger mig for dine fødder.
Jeg beder Dig om barmhjertighed for alle de sjæle, som ikke kender Dig, som ikke ærer Dig, og som afviser din barmhjertigheds hånd.
Jeg overgiver mig selv i krop, sjæl og sind, således at Du kan bringe dem alle i dine arme, i sikkerhed for ondskaben.
Jeg beder Dig om at åbne Paradisets Porte så alle dine børn kan forenes i den arvelod Du skabte for os alle.
Amen.
 
Korstogsbøn (58)  Bøn for Omvendelse
Oh kære Jesus, jeg beder Dig om at omfavne
alle Guds børn og dække dem med
dit Dyrebare Blod.
Lad hver eneste dråbe af Dit Blod dække hver sjæl og beskytte dem imod den onde.
Åbn alles hjerter, især de forhærdede sjæle og dem, der kender Dig men som er plettet af hovmodets synd, så de bøjer sig ned og beder om, at Lyset fra Din Kærlighed vil fylde deres sjæle.
Åbn deres hjerter for Sandheden, så Din Barmhjertigheds Morgengry  vil strømme
ned over dem og dække dem med Din Barmhjertigheds stråler. Omvend alle sjæle gennem nådegaver, jeg beder Dig om nu, kære Jesus (din personlige intention).
Jeg beder Dig om Din Barmhjertighed og ofrer Dig denne dags faste hver uge i denne måned for at sone alle synder.
Amen
 
 
 28. Sandhedens Bog
 Den 18. december 2010 kl. 9.40.
Ja, nu ved du, at hvad Jeg lover, vil gå i opfyldelse. Jeg har sendt dig en åndelig vejleder, den person, jeg valgte lige fra begyndelsen af din rejse. Det tager tid for de få udvalgte at tage imod deres bæger og udføre Mit arbejde. Min datter, du har brug for en af Mine tjenere som åndelig vejleder, så at Mine Budskaber bliver forstået fuldstændigt af Mine tjenere. På den måde vil Ordet blive spredt, og folk vil forstå Sandheden. Det vil blive en vej fuld af bump og blindgyder, som ser ud til at sende dig i forskellige retninger, men frygt ikke. Du vil nu blive vejledt og føle dig mere tryg i dit arbejde.
 
 Skriv nu dette. Sandhedens bog bliver præsenteret for menneskeheden for at hjælpe dem med at blive forsonet med Mig. De har fået det valg at forkynde Min Herlighed, før Jeg kommer igen som den Barmhjertige Frelser og den Retfærdige Dommer. Jeg har aldrig ønsket at udsætte Mine børn for straf, men under visse omstændigheder kan Jeg ikke frelse dem, som med fuldt overlæg har valgt at være forræderens partner, og som sætter så megen pris på ham og hans onde håndlangere, at de tilbeder ham foran alteret. De ved, hvem Jeg mener. De vil finde det meget vanskeligt at vende tilbage til Mig. Bed for dem.
 
Dem, som Satan angriber
Forræderen har meget lidt tid tilbage på Jorden til at hærge, og derfor har han intensiveret sine aktiviteter alle vegne. Han prøver hovedsagelig at ramme Mine hellige tjenere i Min Faders Kirke, de unge og smukke, så vel som de højt intelligente. De, der praler af, at de ikke tror på Mig eller Min Evige Fader, får kun en chance mere til at åbne deres hjerter.
Det smerter Mig at iagttage dem. Det er ligesom om, Jeg ser en bil fuld af mennesker, der kører igennem tæt tåge hen imod en klippeskrænt. De er drejet den forkerte vej, og medens de tror, de er på vej tilbage til sikkerhed i deres egne hjem, så er de i virkeligheden på vej til at styrte ned i det dybe mørke uden håb om nogen redning.
 
Profetier, der er blevet forudsagt, vil nu blive åbenbaret 
Det vil ikke blive let at få Mine børn til at lytte, Min Datter. Du må holde ud på trods af vanskelighederne. Tålmodigheden er vigtig. Disse Budskaber er meget dyrebare og fuld af kærlighed, så vel som advarsler. Mine børn må stoppe op og forstå, at de profetier, der blev forudsagt for meget længe siden, nu vil blive til virkelighed. Disse begivenheder vil meget snart finde sted på denne Jord, og det sker om meget kort tid.
 
Jeg vil aldrig åbenbare datoen for Mit Andet Komme 
Jeg vil aldrig åbenbare datoen for Mit Andet Komme, Min elskede datter, for det tilkommer ikke jer at vide det. Men før Jeg kommer, kommunikerer Jeg nu med hele verden, så Jeg kan vise Mine børn Min Retfærdige Barmhjertighed.
 
 Min Moder arbejder på Mine vegne 
Min elskede Moder, der arbejder på Mine vegne, spreder Budskaber gennem udvalgte visionære. Andre udvalgte profeter har valgt at lide privat for at frelse sjæle. Jeg tillader dem at lide Min Smerte, som er en handling, der viser en meget stor gavmildhed af disse hengivne troende. De er ansvarlige for frelsen af mange. Men de lider ikke kun den smerte, Jeg led på Korset, de føler også den smerte, Jeg lider i dag. I tilgift må de undertiden udholde latterliggørelse, misbrug og nedrakning. Og alligevel lider de, på grund af deres ydmyghed, i stilhed eller i nogle tilfælde i fuld offentlighed. Andre, der er Mine hellige tjenere, som har valgt et liv i ensomhed, gør Mig en stor tjeneste. Deres specielle offer af selvfornægtelse hjælper med at frelse sjæle.
 
Guds Gaver anses for en selvfølge
Det er vanskeligt at kommunikere Sandheden i en moderne verden, hvor teknologien har nået sådanne svimlende højder. Min stemme er som et svagt råb i ødemarken, der bliver skubbet til side til fordel for stimulerende oplevelser.
Mine børn forstår ikke, at alle de teknologiske vidundere, som er opfundet for at hjælpe mennesket, er en gave fra den Evige Fader. Alle de medicinske vidundermidler, der er udviklet for at hjælpe mennesket, er også en gave fra den Evige Gud. Ja, disse gaver betragtes som en selvfølge, fordi Mine børn tror, at det udelukkende skyldes menneskets fortjeneste, det gør det ikke.
 
Intelligensens Gave
Intelligensens gave, såvel som sangens gave er gaver fra det Guddommelige Rige, og det er præcis derfor, at de er et mål for Satan, den onde. Det er gennem hans indflydelse at teknologien bliver misbrugt til at ødelægge med, og at den har været årsag til ødelæggelse i verden. Hvor han ler, når han ser krige opstå og ser, hvordan teknologien bliver brugt til at spionere eller til at dræbe. På samme måde ler han, når han er vidne til, at teknologien i den medicinske industri ikke kun bliver brugt til at dræbe, men også til at retfærdiggøre drabene. Alle disse skræmmende forbrydelser mod menneskeheden, der er blevet mulig ved hjælp af teknologien, er skjult under en facade af såkaldt tolerance.
 
Tolerancen som det ondes maske
Tolerancen kan være en næsten perfekt maske for ondskaben. Det er nemt for enhver, der gennem Mine Budskaber er blevet vågen over for det, at spotte med det samme disse forbrydelser mod menneskeheden, der udfolder sig for deres øjne. I tolerancens navn bliver folk myrdet, nægtet deres frihed og frem for alt nægtet deres ret til at kæmpe for moralsk retfærdighed. Oh ja, børn, vær vågne og på vagt, når I hører ordet ”tolerance”, for det er et af Satans foretrukne forræderiske spil.
 
Folk undgår at forsvare kristendommen
Mine børn, på trods af en verden med moderne kommunikationsmidler, så undgår I at rejse jer og vedkende jeres tro på kristendommen. Det skyldes hovedsageligt den kendsgerning, at de fleste kristne lever i vesten. De frygter for, at de vil blive gjort til grin og mobbet. De har fuldstændig ret. Det vil de blive, men lyt til dette. Mine børn vil altid lide under en eller anden slags latterliggørelse, når de tager Mit Kors på sig. De kan være sikre på, at de varetager Mit arbejde.
 
Den, der lider på Mine vegne, vil modtage megen velsignelse og mange nådegaver. Men de kristne, der kæmper for retten til at forkynde Mit Navn offentligt, vil lide mest. Han eller hun må bevare deres styrke. I er Mit Håb på denne Jord. Uden Mine hengivne tilhængere kan Mine børn ikke blive ledet over tærsklen til Min Faders Kongerige.
 
Jeg elsker alle Mine tilhængere. Jeg er i deres hjerter, og de ved det. Lyt til Mit Ord nu gennem denne profet. Lad være med at ignorere disse Budskaber. De vil, ved mundtlig overlevering, frelse millioner af sjæle over hele verden før Mit Andet Komme. Gå nu i fred og kærlighed.
Jeres elskede Frelser
Jesus Kristus
 
EMNER