Aflysning i uge 48

23-11-2020
Vi har i Odder Svømmeklubs bestyrelse vurderet den aktuelle corona-situation i Odder ift. os som forening med rigtig mange aktive medlemmer i løbet af ugen.

Ud fra det har vi besluttet at aflyse alle vores aktiviteter fra mandag d. 23. nov. til og med søndag d. 29. nov. Det betyder, at din træning hos OS er aflyst i uge 48.

Beslutningen er taget på baggrund af det høje smittetryk, vi pt. har i Odder Kommune. En del af smitten er desværre sket ved foreningsaktiviteter, og det er særligt de unge, som er ramt i denne omgang. Vi er allerede påvirket af trænere og svømmere, som skal testes, fordi de er nærkontakt til smittede.

Vi håber derfor, at vi efter en uges pause kan se et faldet smittetryk og vende tilbage med tilnærmelsesvist fuldtalligt og stærkt mandskab, så vi fortsat kan holde vores skønne vandaktiviteter i gang.
 
Senest lørdag d. 28. nov. vil du få besked om, hvorvidt vi kan starte igen i uge 49.

Selvom vi er enormt glade for klorvandet, stemningen og fællesskabet hos OS, så er folkesundheden naturligvis vigtigere, hvorfor vi vælger at sætte vores aktiviteter på pause – forhåbentlig kun for en uge!
 
Du er velkommen til at kontakt OS på mail; kontakt@oddersvoem.dk, hvis der skulle opstå spørgsmål.
 
På vegne af bestyrelse hos OS
 
De bedste hilsner
Gina
 

Kategori: Klub Nyheder
Odder Svømmeklub | Nølevvej 6, 8300 Odder