Nye indlæg

Kategorier

Hæder til Odder Svømmeklubs Sportschef

31-03-2016
Tidligere på måneden forlængede Odder Svømmeklubs Sportschef Mads Hjort sin kontrakt med 3 år. Odder Svømmeklubs Konkurrenceafdeling er inde i en rivende udvikling, og er gennem de sidste tre år under Mads ledelse gået fra at være en klub med årgangssvømmere til at være en af de førende klubber i Østjylland med mange kvalificerede svømmere og medaljer til såvel jyske som danske mesterskaber.
 
Det hele kulminerede, da Odder Svømmeklub fik sin første danske seniormester i december ved Lasse Dall på 50 butterfly. Disse resultater er ikke gået ubemærket hen. Odder Svømmerklubs Sportschef og førsteholdstræner er således blevet indstillet til Årets Upcoming Træner hos Dansk Svømmeunion.
 
Der blev blandt andet skrevet følgende om Mads i forbindelse med nomineringen: Mads er nomineret for, at Odder for første gang i klubbens over 40-årige historie fik en dansk seniormester, Lasse Dall (50 fly - DM-K 2015), og tog flere medaljer til Vest-K 2015 herunder 4 mestre. Yderligere har både Nikolaj Isdahl og Lasse Dall været tilknyttet landshold/landsholdssamlinger.
 
Klubben har aldrig været bedre end den er lige nu. Mads har bevist, at så længe det rette træningsmiljø er til stede, er forholdene underordnede. Selvom Mads i en årrække har været svømmetræner for flere forskellige niveauer og hold, så har hans udvikling, som træner aldrig stået stille. Hans udvikling af svømmerne, men også hele klubben og hans engagement i dansk svømning er medvirkende årsager til nomineringen.
 
Afstemningen sluttede den 13. marts, og hele svømmeklubben venter spændt på resultatet af afstemningen, men ingen tvivl om Odder Svømmeklub for alvor har placeret sig på det danske svømmelandkort.

Kategori: Klub Nyheder
Odder Svømmeklub | Nølevvej 6, 8300 Odder