Sæler

Sælhold er for let-øvede børn på 4-6 år

Hvor: Sæler svømmer i den dybe ende i varmtvandsbassinet med tre trænere i vandet.

Hvornår: Vi har sælhold mandag eftermiddag. Holdet varer 30 min, og du kan starte på et hold når som helst i løbet af sæsonen, da vi tilrettelægger undervisningen, så alle kan være med.

Hvem: Sæler er for 4-6-årige børn, som er rykket op fra et vandhundehold og derfor forventes at have et letøvet vandtilvænnet niveau. Holdet er uden forældre i vandet.

Formål: Formålet er fortsat at arbejde med barnets vandtilvænning, her med fokus på at barnet føler sig tryg og sikker på dybt vand først med og senere uden hjælpemidler. Der er således mere fokus på det svømmetekniske end man vil opleve det på vandhundeholdene.
 
Undervisning: Svømning skal være sjovt og det er fortsat det bærende element på sælhold. Samtidig er der begyndende fokus på teknik, som læres gennem forskellige legeaktiviteter, hvor barnet lærer at svømme selvstændigt med flydemidler og med kontrolleret vejrtrækning, herunder også at dykke. Derudover indeholder en del af undervisningen også samarbejdsøvelser.
Der er altid en 18+ træner og to hjælpetrænere i vandet, så børnene har god støtte på det dybe vand.

Praktisk: Vi ser gerne, at forældre holder sig ude af syne under svømmeundervisningen, da vi således oplever større koncentration og indlevelse hos børnene. Barnet afleveres ved kanten, hvorefter vi henviser forældre til at sidde udenfor depoterne ved dameomklædning eller i fællesrummet ved indgangen til svømmehallen. Til den første svømmeundervisning hver måned, inviterer vi forældre med ind for at følge svømningen i tilskuerområdet eller stående ved kanten. Vær dog opmærksom på ikke at forstyrre trænerne.
Har du eller dit barn af en eller anden årsag behov for, at du er til stede og i syne, bedes du fortælle det til træneren eller den breddeansvarlige.
 
Bemærkninger: Vi anbefaler, at børnene medbringer svømmebriller. Vi laver øvelser både med og uden svømmebriller, men til f.eks. dykkeøvelser og tekniske øvelser er det en fordel at have svømmebriller på.

Sæler anses som et ekstra hold for de børn, som aldersmæssigt tidligt har interesse i at lære at svømme foruden generelt at være nogle rigtig vandhunde. Det kan være udfordrende at svømme på dybt vand, men vores er erfaring er, at sælerne hurtigt lærer at begå sig på dybt vand med de hjælpemidler, der stilles til rådighed og indenfor de af trænerne satte rammer.

Tilmelding: Klik her for tilmelding og for at se holdoversigt.

Målsætninger – klar til oprykning, når dit barn kan:
Oprykning fra Sæler kan både være til Store vandhunde og Søløver. Ofte er børn, der har gået på Sæler klar til Søløver, da de typisk hurtigt lærer at begå sig selvstændigt på dybt vand. Oprykning vurderes ud fra svømningens fire grundfærdigheder (se under), som børnene på et vist niveau skal have stiftet bekendtskab med.

Bevægelse; selvstændigt afsæt fra kanten, kunne svømme crawl og rygcrawl benspark med flydemiddel (uden nødvendigvis at kende ordene),
Balance; kunne holde sig flydende på ryggen og maven m. flydemiddel
Elementskifte; kunne hoppe i dybt vand fra kanten og selv kravle op igen
Vejrtrækning; være fortrolig med at få hovedet under vand, kunne dykke ned mod bunden og/eller under vandoverfladen (ca. 0,5 m)
Odder Svømmeklub | Nølevvej 6, 8300 Odder