Hajer

Holdet er for øvede børn og unge på 10-14 år, samt for oprykkere fra Delfiner

Hvor: Hajer svømmer i 25 m bassin kaldet konkurrencebassinet.
 
Hvornår: Vi har hajhold mandag, onsdag, torsdag og fredag om eftermiddagen. Hajer svømmer i 45 min, og du kan starte på et hold når som helst i løbet af sæsonen, da vi tilrettelægger undervisningen, så alle kan være med.
 
Hvem: Hajer er for børn i alderen 10-14 år, som er oprykket fra Delfiner. Eller for børn/unge, der lever op til kriterierne for oprykning til Hajer (se under Delfiner – målsætninger).
 
Formål: På Hajholdet arbejdes der videre med svømmerens tekniske færdigheder fra Delfinholdet. Målet er at dygtiggøre sig i alle fire stilarter. Crawl og rygcrawl finpudses teknisk og vil være de primære stilarter til også at træne kondition. Samtidig arbejdes der løbende med de teknisk svære stilarter; brystsvømning og butterfly. Desuden vil der altid indgå forskellige legende aktiviteter og øvelser, der øger svømmernes kompetencer i de fire grundfærdigheder (se nederst).
 
Undervisning: Samtidig med at der fokuseres på svømmetekniske færdigheder, er der også altid fokus på godt sammenhold og at have det sjovt til svømning. Flere sociale elementer i form af samarbejdsøvelser og aktiviteter i mindre hold inddrages i undervisningen. Svømmerne vil derfor opleve en god blanding af banesvømning med fokus på teknik og lege med forskellige vand- og fællesskabsdannende elementer sammen med en 18+ træner.
 
Praktisk: Vi ser gerne, at forældre holder sig ude af syne under svømmeundervisningen, da vi således oplever større koncentration og indlevelse hos børnene. Barnet afleveres ved kanten, hvorefter vi henviser forældre til at sidde på balkonen eller i fællesrummet ved indgangen til svømmehallen. Til den første svømmeundervisning hver måned, inviterer vi forældre med ind for at følge svømningen i tilskuerområdet eller stående ved kanten. Vær dog opmærksom på ikke at forstyrre trænerne.
Har du eller dit barn af en eller anden årsag behov for, at du er til stede og i syne, bedes du fortælle det til træneren eller den breddeansvarlige.
 
Bemærkninger: Vi anbefaler, at børnene medbringer svømmebriller. Vi laver øvelser både med og uden svømmebriller, men til f.eks. dykkeøvelser og tekniske øvelser er det en fordel at have svømmebriller på.
 
Kan du ikke få nok af Hajholdet, kan du tilmelde dig flere af Hajholdene og opnå 50 % rabat på hold tilmeldinger udover det første hold.
 
Tilmelding: Klik her for tilmelding og for at se holdoversigt.
 
Målsætninger:
Svømningens fire grundfærdigheder:
Bevægelse; mestre alle fire stilarter – crawl og rygcrawl på højt teknisk niveau, brystsvømning og butterfly på grundlæggende teknisk niveau, derudover kendskab til medley
Balance; flyde på forskellige måder, herunder at skifte position fra f.eks. maveliggende til rygliggende med armene langs siden eller i streamline, kendskab til vendinger
Elementskifte; udføre startspring fra skammel, spring fra skammel og kant på forskellige måder og sammen med makker.
Vejrtrækning; kunne dykke 12,5 m uden pause evt. med svømmefødder, kunne hente flere genstande på bunden (2 m)
Odder Svømmeklub | Nølevvej 6, 8300 Odder