AquaJogging

AquaJogging er for dig, der ønsker en konditionstræning der både er effektiv og skånsom eller dig, der har brug for genoptræning efter en skade
 
Hvor: AquaJogging foregår i konkurrencebassinet (25 m)
 
Hvornår: Holdet træner onsdag eftermiddag i 60 min.
 
Hvem: Holdet er for voksne (16+), som er vilde med vand og ønsker konditionstræning på en skånsom men sjov måde. Det er for dig, der bliver glad i låget af musik og socialt samvær samtidig med, at du arbejder med og mod vandet.
 
AquaJogging er også velegnet til dig, der er skadet eller har haft en skade, og derfor skal i gang med at genoptræning. Hvis du eksempelvis har en løbeskade, kan du vedligeholde formen ved hjælp af AquaJogging, da bevægelserne minder om løbetræning uden kroppen belastes med stød fra underlaget.
 
Formål: Med AquaJogging ønsker vi at tilbyde en motionsform, hvor du på skånsom og behagelig vis får styrket dine muskler og led. Målet er at øge din styrke og kondition tilpasset netop dit niveau, samtidig med at du har det hyggeligt og sjovt sammen med de andre på holdet.
 
Undervisning: Du vil opleve konditionstræning med øvelser, som især er skånsomme for dine ankler, knæ, hofte og ryg. Derudover laver vi styrkeøvelser primært for stabilitet i overkroppen ved hjælp af moderne AquaFitness-redskaber.
Konditionstræningen er baseret på de samme bevægelser, som når du bevæger dig på land f.eks. løb, gang og spring. Der bruges aquabælter, der muliggør at lave disse løbebevægelser på dybt vand. 
Styrketræningen tager udgangspunkt i AquaFitness-øvelser som særligt styrker din core (mave/ryge), men også musklerne i arme og ben. Til styrkeøvelserne bruges f.eks. skumvægte, aquaorme og skumstøvler.

På holdet lægger vi også vægt på at skabe en hyggelig stemning med plads til socialt samvær og snak mellem øvelserne.
 
Praktisk: Som på alle vores øvrige hold, er du velkommen til at kontakte os for en gratis prøvetime, hvor du kan møde træner(ne) og blive klogere på, hvad holdet kan tilbyde dig.
 
Bemærkninger: AquaJogging foregår på 2 m dybt vand, så du skal være tryg ved at opholde dig på dybt vand. Aquabælterne gør det meget nemmere at forblive i vandoverfladen, hvor øvelserne foregår.
 
Tilmelding: Klik her for tilmelding og for at se holdoversigt.
Odder Svømmeklub | Nølevvej 6, 8300 Odder