NøvlingKaniner
 

Alt det praktiske

 
Her finder du vores betingelser og regler for køb af kanin hos os.
 
 
 
Generelle betingelser:
 
  • Vi sælger gerne til børnefamilier, men ikke til børn u./18 år uden forældre/værge som ansvarlige.

  • Det er ingen hemmelighed, at det koster lidt at have dyrene boende, så vores prisleje er på 300,- til 600,- alt efter race og ophav. Bedømte og registrerede dyr prissættes efter resultat.

  • Dyr fra udstillingslinier, der opnår mindre end 93 p. anprises ikke til avl, og sælges under katagorien 'kæl'. Muligt avl forbydes ikke, men vi ønsker ikke at stilles til ansvar for eventuelle dårlige resultater til bedømmelser.

 

 

 

Penge Retur?

 

Grundet én uheldig situation i 2011, synes vi det er på sin plads at klargøre vores politik omkring reklamation overfor dem, der skulle være interesseret i en kanin herfra - Penge gives ikke retur.

Betalingen for vores dyr bør nærmere betragtes som et symbol på anerkendelse af det stykke arbejde vi har lagt i det end en betaling for en vare.

Hvis man fortryder købet, bliver allgerisk eller f.eks man først efter købet finder ud af, at dyrehold er ulovligt i ens bolig, tager vi kaninen tilbage men yder ingen kompensation.

Skulle kaninen derimod fejle noget, som skyldes gener i vores avl eller sygdom fra stalden, tager vi naturligvis dyret tilbage og tilbyder en ny kanin til samme eller højere 'pris / værdi'. Vi kan dog ikke garantere, at det nye dyr kan gives med det samme.

Er kaninen blevet angst, aggresiv, syg/skadet eller uegnet som kæledyr i det nye hjem, tager vi gerne dyret retur. Men vi påtager ikke ansvaret for dyrets tilstand, når 'skaden' er sket i det nye hjem.

 

 
En økonomisk gevinst?
 
Vi bliver tit mødt af den holdning, at vi sikkert skovler penge ind på at sælge kaniner - Gid det var så vel!
 
Kaninavlet er en hobby. Det betaler hverken regninger eller fornøjelser.
Unger og ungdyr der ikke er egnet til udstilling eller avl bliver solgt som kæledyr. Et kuld bliver aldrig sat i verden direkte med henblik på salg.
 
De fleste kan forstå, det koster lidt at fodre og fylde burene med halm og andet, så dyrene har det godt. Dertil kommer udgifter til burudstyr som skåle, vandtrug og høhække, allesammen ting der skal skiftes ud imellem. Og så er der jo alt det andet, der skal bruges i større eller mindre omfang i den daglige drift.
Den allerstørste udgift hos os er bure/stalde, for selvom vi selv bygger dem stiller vi store krav og bruger kun de bedste materialer.
 
Som en service til dem, der stadig tvivler, vil vi løbende notere indtægter og udgifter forbundet med kaninavlet herunder:
 
 
Indtægter 01/08- 2011 til 16/05 - 2017:
69.840,-
 
Udgifter 01/08- 2011 til 16/05 - 2017:
125.296,-
Michael Christiansen & Rebecca Nygaard | Oppelstrupvej 2, 9260 Gistrup  | Tlf.: 20987068 60686433