Aktiviteter / Kampagner

Kampagner

Disse kampagner er selve "hjertet" i New Life Outreach. Det er her vi når ud til hele landet med fortællingen om Jesus Kristus og det er her, mennesker bliver troende, bliver hjulpet til frihed fra dæmoniske bindinger og bliver guddommeligt helbredt for mange sygdomme.

Ved disse møder, som samler titusinder af mennesker, bliver kristendommens overnaturlige kraft virkelig med mange tegn og undere som selv skeptikere bliver forbløffet over.

Under disse kampagner undervises der hver formiddag i bibel og livsværdier i tæt samarbejde med lokale kristne fra mange forskellige kirker. Der er som regel besøg af dygtige undervisere fra hele verden og møderne har derfor både en uddannende og samlende effekt, der styrker kirkerne og den enkelte kristne i lokalsamfundet.

Helt bevist og strategisk planlægges kampagnerne systematisk, så man når igennem hele Tanzania. Beviset for effektiviteten i dette arbejde, ses bedst ved den meget store tilgang af nye kristne i de lokale kirker samt at mange nye menigheder bliver plantet. Budskabet om kærlighed og forsoning mellem mennesker styrker også lokalsamfundet i en større sammenhæng og bidrager til ro og stabilitet i landet.

Ved disse kampagner investerer New Life Outreach også i lokale sociale projekter så som forældreløse børn, hiv/aids bekæmpelse, medicin, fødevarer og lignende behov.

Effektiviteten er så stor, at det har fået myndighedernes opmærksomhed. Derfor er der som regel også højtstående regeringspersoner til stede under disse kampagner. Ofte, og altid meget positivt, rapporteres der fra disse kampagner i de nationale nyhedsmedier.

New Life Outreach | Sagavej 5, DK - 3700 Rønne - Danmark | Tlf.: +45 56 91 10 10 | info@nlo.dk