Storck og Coach og Bikefit indgår samarbejdsaftale.

2010-05-06 21:36

Lucky Machine, som er distributør af det tyske high-end mærke, Storck har indgået en
aftale med Coach og Bikefit, som er skandinaviens førende Retül bikefitter.
Aftalen betyder at alle købere af en Storck carboncykel fra en autoriseret Storck
forhandler, får et Retül bikefit inkluderet i prisen resten af året, startende dags dato.
Et Retül bikefit har en værdi af 2.000,-
“For os giver det mening at tilbyde et professionelt bikefit, når man køber en af verdens
bedste cykler. Dermed er man sikker på at få det optimale ud af cyklen, således at
køreglæden og rytterens performance bliver endnu højere”, udtaler Thomas Bank Egebirk,
indehaver af Lucky Machine. “Vi har valgt at samarbejde med Nicolai Norrid, da han i
vores øjne er den bedste i branchen herhjemme, en tilgang der passer perfekt til Storck
brandet”.
Bike-fit sessionerne kommer til at foregå hos de respektive forhandlere på senere
offentliggjorte datoer. Der vil være mulighed for at booke fits på disse datoer også selvom
man ikke er blevet den heldige ejer af en Storck. Der vil selvfølgelig også være mulighed
for alle interesserede at kigge forbi forretningerne for at se hvordan dynamisk 3D
bikefitting foregår og samtidig se forhandlernes store udvalg og gode tilbud.
De autoriserede forhandlere er:
Riis Cykler, Nørresundby
Ribe Cykellager, Ribe
Karls Cykler, Horsens
Holbæk Cykel Center, Holbæk
Se mere om Storck her: www.luckymachine.dk
FIT STUDIO | HP Christensensvej 1, 3000 Helsingør - I Skype coachbikefit | Tlf.: +45 2630 3065