Anmeldelse: 6 ud af 6 stjerner til CHICAGO

2016-02-15 14:34

Charmerende

Hjerteskærende

Insisterende

Cool

Appluderbar

Genial

Overvældende

Mucicaliber har igen igen leveret varen med deres opsætning af musicalen ”CHICAGO”
 
Denne opsætning er teatrets svar på et formel 1 løb. Fest og farver og fuld knald på fra start, med enkelte pitstop, hvor man lige kan trække vejret og tænke over tilværelsen.
 
Instruktøren er kommet godt ned i historien, hvilket er godt, men endnu bedre – det er blevet formidlet videre til skuespillerne – og alle bedst – de gør det – dem på scenen. Alle præstere fantastisk, og jeg mener virkelig fantastisk. Jeg vil bruge et citat fra musicalen ”Spamalot”: ” De kan både synge og danse – samtidigt”.
 
Lige fra første minut er der store stemmer, der blæser en tilbage i sædet og gør, at man sidder med tilbageredt hår. Og ikke bare ”musical-stemmer” – nej de er rå, kælne, undskyldende, arrogante m.m. – lige som deres karakter.
 
Skuespillerne er hele tiden nærværende. Har kvikke bemærkninger og en fantastisk mimik, som gøres ekstra tydelig af en rigtig god sminke.
 
Jeg vil nødigt være ”bestyrer” af kvindeafdelingen af Cook County fængslet. De fanger er farlige, skrupelløse, kyniske og superegoistiske og de udstråler det - i en sådan grad, at man er glad for, man ikke satte sig på første række. Det brænder igennem!
 
Kun ”Mama” kan klare dem – og det kan hun – som ”hønemor” – skønt kostume.
 
De to mandlige hovedroller, Billy Flynn og Amos Hart, er hinandens modsætninger, og det får de til fulde frem på scenen. Sangen om ”Mr. Cellofan” er et ”pitstop” og fremføres på en så rørende, men også morsom måde – skal man grine eller græde?
 
Billy Flynn´s sang ”cirkus” (på engelsk Razzle Dazzle) er virkelig et show-nummer, hvor de medvirkende ikke kan nøjes med at synge og danse, men skal også jonglere med bolde, holde tallerken snurrende på pind, spille ”djævlespil” og holde gang i hulahopring.
 
Min bedste scene er dog i første akt, og er den jeg vil kalde ”bugtaler-scenen”
 
Den er ganske enkelt fremragende. Den kan ikke beskrives – den SKAL ses. Den må være hundesvær, men den sad lige i skabet, eller skulle man sige: ”lige efter en snor” – både oppe og nede.
 
Nu er denne forestilling ikke kun sang og skuespil. Der er rigtig meget dans, og det er flot koreograferet og flot udført. Jeg nåede ikke at se nogle fødder der blev sat forkert, men det gik også stærkt.
 
Kostumerne er også en nydelse og passer perfekt til de enkelte figurer. De er flot med til at illustrere hvilken tidsperiode vi er i.
 
Scenen er noget anderledes i år, men stadig rigtig god. Der er en enkelthed, der ikke tager fokus, og så alligevel støtter godt op om historien, og hvad jeg synes er bedst – ingen lange fokusdræbende sceneskift.
 
Lyssætningen har en stor betydning/virkning. Også her skal der lyde ros. Den skaber gode stemninger og fokus. Dog kunne jeg godt have ønsket mig lidt mere blinkende lamper i forskellige farver i Billy Flynn’s ”cirkus-scene” og noget lys i/på trappen havde også været fantastisk.
 
 
Så er der musikken. Man kan jo ikke sidde stille på stolen til den skønne musik. Musikkerne fornemmer man også, holder af den, og de er ikke bare nogle ”der spiller til en forestilling” – de er men i den. Den oplevelse sad jeg med – det er stort.
 
Så er der det, jeg havde frygtet mest – hvordan er lyden? kan jeg hører hvad der bliver sunget eller overdøver musikken sangen?
 
Det VIRKER og jeg er så glad. Lyden er total i topklasse.
 
Alle på, foran og bag ved scenen har formået, at få en helstøbt forestilling sat sammen, så de 145 minutter (eksklusiv pause) forestillingen vare, flyver af sted som en enkelt omgang incl pitstop i et formel 1 løb og man er så godt underholdt hele tiden.
 
Programmet er en grafisk nydelse. Sort-hvide billeder med røde munde – på pigerne samt hvis tekst på sort baggrund – det holder.
 
En eneste ting generede mit øje, og det skyldes nok man er lidt miljøskadet. Det er i retsscenen i 2. akt. Anklageren sidder med en plastikmappe med klemme. Jeg er ikke helt sikker på, man havde den slags, på den tid i USA.
 
Uanset denne lille detalje, så vil jeg give forestillingen og alle der har været involveret i den, på den ene eller anden måde: 6 stjerner ud af seks mulige
 
Tillykke og knæk og bræk
 
Anmeldelse af: Martin Sørning Berthelsen
Musicaliber Aalborg | CVR: 20401338 | Istedgade 32, st. tv., 9000 Aalborg - Danmark | formandmusicaliber@gmail.com