|
|
|
Nyheder - Lystrup IF Fodbold
Super Mandag på Lystrup Idrætsanlæg 2.pinsedag2 Kommentarer 09-06-2014 07:37 I dag, 2. pinsedag, byder Lystrup Fodbold på en sand Super-Mandag med mange spændende kampe på banerne hele dagen. Højdepunktet bliver kampen mellem vores førstehold og Sæby. Med en sejr vil oprykningen til Danmarksserien være i hus. Kiosken har åbent hele dagen, og her kan man bl.a. også købe is og slik.
Kl. 11.30 har I chancen for at se nogle af Jyllands bedste U9 drenge i aktion. Lystrups U9 hold deltager i Champions League, hvor modstanderne tæller drenge fra nogle af de kendte jyske klubber. Bl.a Vejle BK og Haderslev. I kan læse mere om turneringen her http://www.2005drenge.com/ . Lystrup kæmper for en plads i A-finalen og skal bl.a. møde turneringens nr. 1 Grejsdalen.
Kl. 12.00 spiller vores dygtige U17 drenge hjemmekamp mod Aabyhøj IF. Drengene klarer sig supergodt i deres pulje og får forhåbentlig en sejr. U17 spilleren Mike Westergaard får en hård dag, da han et par timer senere også skal spille Jyllandsserie.
Kl. 15.15 Jylandsserie: Lystrup - Sæby
Med en sejr i dagens kamp mod bundholdet fra Sæby Skjold kan Lystrup efter 13 års fravær vende tilbage til Danmarksserien.
Dagen slutter med en kamp kl. 17.00 hvor vores U19 drenge spiller mod Sabro. U19 drengene ligger ligeledes i toppen af deres pulje.
Vi håber at se jer alle til en dejlig dag på banerne, hvor både førsteholdet og morgendagens Lystrup stjerner forhåbentlig klarer skærene.
Jyllandsseriekamp Grundlovsdag04-06-2014 11:47 Dagens modstander er Lindholm, der i seneste kamp tabte 0-9 hjemme mod Brabrand. Lystrup har dog revanche til gode, da de i første opgør tabte knebent 1-0. Med en sejr i dagens kamp kan Lystrup give sig selv en lille match bold i sæsonens sidste hjemmekamp, der spilles mandag (2.pinsedag).
Dagens kamp starter kl.13:30 Endnu en topkamp i Jyllandsserien venter30-05-2014 21:36 Efter en flot sejr over Brabrand Kristi Himmelfartsdag indtager Lystrup nu en delt førsteplads i Jyllandsserie 1. Et af holdene som Lystrup deler denne plads med er Løgstør, der idag kommer på besøg til endnu et topopgør på Lystrup Idrætsanlæg. Kampen fløjtes igang kl.15.15. Tidligere kasserer gået bort27-05-2014 12:26 Det er med stor beklagelse at vi kan meddele, at klubbens mangeårige kasserer, Flemming Herold, efter et sygdomsforløb er afgået ved døden.
Herold var ligeledes et stort aktiv i støtteforeningen til fodboldafdelingen, Club 100.
Klubbens tanker går til hans kone og resten af familien.
Æret være hans minde. Topkamp lørdag i Jyllandsserie 13 Kommentarer 21-05-2014 09:48 Efter tre sejre i træk har Lystrups bedste seniorhold nu for alvor meldt sig ind i kampen om oprykning til Danmarksserien.
Lystrup indtager i øjeblikket en trejdeplads i rækken, som kan være nok til at sikre sig oprykning (den bedste 3'er rykker op).
Lørdag venter så rækkens duks, Vorup, så der bliver tale om et vaskeægte topopgør på Lystrup Idrætsanlæg, når dommeren fløjter op lørdag kl.16.15.
Efter kampen er der mulighed for at se Champions League-finale i klubhuset. Kom med JS til udekamp mod Aalborg Freja13-05-2014 19:49
På lørdag tager jyllandsserieholdet endnu en gang nord på. Denne gang til kampen mod bundholdet fra Aalborg Freja. Der er mulighed for at komme gratis med i bussen. Tilmelding sker hos Karsten Friis pr.mail: keane_friis@hotmail.com. Afgang fra Lystrup Idrætsanlæg kl.13:00. Forventet hjemkomst kl.20:30 inkl.pitstop for aftensmad. Multibane indviet af Martin Jørgensen09-05-2014 12:00
Det var en stor dag for Lystrup Fodbold, da multibanen blev indviet af den tidligere landsholdsspiller fra AGF. Banen måler 40x20 meter og er belagt med kunstgræs af høj kvalitet. Multibanen er skænket af Nordea-fonden.
Lystrup Idrætsanlæg indviet med oldboys-kamp3 Kommentarer 09-05-2014 12:00
Folk var mødt talstærkt op for at se det nye, flotte anlæg, samt få et gensyn med flere store landsholdslegender. Blandt spillerne var både Stig Tøfting, Jesper Grønkjær Flemming Povlsen, samt tidligere Lystrup-spiller Jesper Sørensen.
Læs hele referatet fra kampen her: http://www.dbu.dk/Nyheder/2014/Maj/oldboys_ref Officiel indvielse af Lystrup Idrætsanlæg07-05-2014 12:30 Program: 16:00 Indvielse af idrætsanlægget v/ Martin Jørgensen, DBU & Nordea-fonden 17:00 CP venskabslandskamp Danmark - Østrig 18:30 Oldboys-landsholdet - AGF Oldboys
Entré 50 ,- Børn under 12 år kommer gratis ind. (Der tages ikke entré for indvielsen)
Der kan købes friske sandwich, pølser/brød, øl & vand i klubhuset og ved banen.
Tilmeld dig Facebook-eventen her: https://www.facebook.com/events/490622984393539/?ref_dashboard_filter=upcoming
Billetter kan købes her: Lystrup Kiosk, Q8, Super Brugsen Lystrup, Slagteren i lystrup, Sportsmaster Storcenter Nord og i kiosken i klubhuset.
Opfordring til alle i 8520: Lad bilen stå hjemme, vi kommer til at mangle p-pladser ved klubben. På forhånd tak.
|
|
|
|
|