Det er ikke let, at være "anderledes" eller "speciel"

For den sags skyld "outsider"

Nej. Det er det ikke. Og ofte så bliver vi stemplet uden nogen egentlig grund.

For vi er helt normale mennesker. Vi tænker bare i anderledes baner, og ser anderledes på tingene. Ofte så VIL vi gerne, men KAN ikke. Det er tit de situationer jeg står i.

Og udefra ser det ud som om, at jeg ikke gider de andre og deres aktiviteter.

Det er bare ikke sådan det er. De forstår ikke. Og det er heller ikke så sært. Vi kan jo heller ikke læse deres tanker og har ofte selv svært ved at læse deres udtryk.

Men vi autister, må tage hinanden i hænderne. Og holde sammen.

For vi er ikke alene.

støt mig, og hjælp mig og dig selv, og alle andre,  med at vise at vi rent faktisk er mange.

Giv dog ikke op, for uden at vide det, er vi mange der har det ligesom du og jeg.

Jeg fandt ud af det via en gruppe jeg oprettede på facebook. "Unge med asperger/autisme".

Jeg vil nu forsøge, og gøre mit bedste for at endnu flere, får håbet tilbage.

Jeg har været igennem megetm ligesom rigtig mange andre.

Og jeg troede aldrig jeg skulle få det bedre igen.

Men jeg har lært, at med tiden bliver man stærkere. Og der VIL være op og nedture, men gennem årene, sker der bedringer. Og det er ikke et nederlag at tage medicin.

Bare at det så hjælper :0) Jeg står i dag, med et smil på læben, en fantastisk familie der støtter mig, nogle skønne venner, et job i en børnehave på nogle få timer i ugen, og er samtidig ved at tage teori! :) Og jeg tror på, at jeg kan flytte i lejlighed, "med lidt hjælp til nogle ting" indenfor de næste par år. Så giv ikke op. Søg efter kærligheden, venner og støtte.:0)