Vi har pt. et enkelt hold med handicap ridning.
Efter nytår 2019 kommer flere hold på.
Det er for de mennesker, der enten ikke kan få bevilliget ridefysioterapi, eller hvis ønsker at være på hesteryg mere end 1 gang om ugen.
Hertil er knyttet enten en ridefys eller en handicaprideinstruktør, samt evt en hjælpere. Vi vil bestræbe os på,at opdele rytterne efter interesse - tur, øvelser, baneridning osv.

Lektionerne varer 60 min.

Ridning for alle

Fysiske fordele:
-balancen og koordination forbedres
-kroppens centrale stabilitet styrkes
-holdningen forbedres
-musklernes spændings-niveau reguleres mod normal
-ryggens mobilitet normaliseres
-vejrtrækningen understøttes
-kredsløbet forbedres
-styrketrænende for udvalgte muskelgrupper
-udspænding for udvalgte led og muskelgrupper
-bækkenbundens muskler aktiveres og styrkes
-øget mobilitet under behandl. for gangbesværede

Psykiske fordele:
-samværet med hesten giver en ro/afstressning
-behandlingen giver selvtillid
-fornemmelsen af kroppen styrkes
-ude-miljøet (naturen) udløser endorfiner i hjernen

Sociale fordele:
-samarbejdet med hjælper, instruktør og fysioterapeut giver social samhørighed
-samværet med de andre ryttere giver positive muligheder

http://www.youtube.com/watch?v=JDNTfnRPXZI&feature=youtu.be
Jeg tager udgangspunkt i det positive hestesyn, for at lave en hestevenlig-skole på hestenes præmisser. Dette betyder bla. at man aldrig slår en hest, aldrig råber af sin hest og altid tager fejlene på sine (menneskets) skuldre.
Jeg vil gerne skabe et fristed fra hverdagslivets stress og jag, hvor man kan være tilstede i nuet, få motion og naturoplevelser og mulighed for at få fornyet sin energi igennem samværet med hestene. Jeg skaber plads til at folk kan få et forhold til hestene som var det deres egne.
Det er mennesket der må lære, for at gøre sig fortjent til at blive en positiv leder samt partner, til en hest.
Jeg har mange forskellige slags ridehold, så alle skulle kunne finde en form, der passer. Hvis ikke, må vi prøve at finde en ny.
For at hest og rytter kan lære hinanden lidt at kende, hjælper alle til med striglning og op/af-sadling så vidt muligt.
Jeg anbefaler derfor, at du kommer 15-20 min. før din ride-time.
Mine ridetimer er bygget således op : 10 min med arbejde fra jordeneller skridt-øvelser, 35-40 min med øvelser på hesteryg, 10 min afskridtning (specielt om vinteren) og 5 min. til slut gående ved siden af hesten.
Den islandske hest er hypermobil og for at fremme hestens fysik, må vi lave kortere trænings-pas med rytter på. Desuden har jeg en agility bane under opsejling for at træne hestenes mentale stabilitet.
Ridehjælm kan lånes, støvler med stål-snude anbefales.Vi har nogle enkelte par fra str. 35 til 37 + 43 til udlån.
 OBS....Max vægt for islændere lige omkring 80 kg.........
HUSK endelig at tage rigeligt med tøj på, det er lettere at tage noget af undervejs end at finde noget. Vi rider ofte udenfor.
 
Jeg har afsluttet min uddannelse som B-instruktør i august 2010. Vi gik igennem nåleøjet med ridning som sidste hurdle. Desuden er jeg uddannet fysioterapeut, ride-fysioterapeut og zoneterapeut.
VIGTIGT ....mine heste må IKKE fodres med hånden!
Lotte Nørby-Odgaard | CVR: 18422409 | Skovvangen 6, 8722 Hedensted - Danmark | Tlf.: 40792605 | lotte@noerby-odgaard.dk