Velkommen til min hjemmesideDette er min spæde begyndelse - min første hjemmeside.
Hjemmesiden her vil primært handle om min hobby, mine kaniner. Sammen med dem dyrker jeg den forholdsvis ukendte form for sport, kaninhop. Kaninhop er en slags ridebanespringning for kaniner, hvor det gælder om at have færrest nedrivninger og hurtigst tid.
I menuen øverst kan du læse mere om mine kære små mimser...
God fornøjelse!
|
|
Nyt - Nyt - Nyt - Nyt
SURPRISE - jeg har sørme fået opdateret lidt her på siden og også skrevet lidt i min blog...
|
|
HistorieJeg har haft kaniner siden 1998.
Min første kanin var en stritøret sort/hvid blanding, men da man ikke kan nøjes med at have en hop-kanin, måtte jeg have en mere. Det blev en sort/gul japanertegnet hollænder. Hun var ikke nogen særlig dygtig hopper, så i 2000 fik jeg en lille chinchillagrå dværgvædder, som faktisk opnåede at hoppe elite. Herefter fulgte endnu en hollænder, som hoppede noget bedre end den første.
Udstillingskaniner fik jeg lyst til at avle efter at have hoppet på nogle udstillinger. Jeg blev en del af Team Horsens og fik racen lille chinchilla ind i stalden. Men man får ikke samme forhold til udstillingskaniner, som til hopkaniner. Chin'erne sad for det meste bagerst i buret og ville ikke rigtig snakke. Dette var en af grundene til at jeg mistede interessen for udstilling. Men farven synes jeg nu stadig er fantastisk flot!
I dag har jeg syv dejlige kaniner, hvoraf de seks kan hoppe. En enkelt af dem er udstillingsegnet, men lidt for tung, så han sidder bare hjemme og hygger sig.
Danmarks Kaninavlerforening er vores landsdækkende forening, hvor jeg er medlem. Jeg er medlem af bestyrelsen i Skjern-Tarm kaninavler forening, men jeg træner for det meste i lokalforeningerne Vejle og Horsens.
|
|
Lidt om migJeg hedder Lene og er 23 år. Jeg bor på den skønneste plet udenfor Vejle med mine dejlige kaniner og min søde hundepige. Til daglig arbejder jeg som sygeplejerske, hvilket jeg er helt vildt glad for. BlogHvis du har lyst, kan du følge med i mine oplevelser og refleksioner på min blog: http://www.deldig.dk/blogs/lenes-mimser/GalleriJeg tager sjældent billeder, men jeg forsøger at uploade dem jeg tager på http://picasaweb.google.com/Frk.Bjerg
Kontakt
Jeg har valgt ikke at have en kontaktformular her på siden, men jeg træffes helt sikkert til Landsskuet i Herning og LU hvert år. Derudover kan man rende på mig til div. stævner i løbet af året.
|
|
|