Nye indlæg

Kategorier

 

Ny artikel vedr. mit koncept "Optimering af Rytteren"

06-08-2017 18:21
I august-udgaven af ridemagasinet RIDEHESTEN, handler min artikel denne gang om ”Kondition” - med de fordele en god kondition kan have på Rytteren samt også alle de små områder der med stor fordel kan skabes fokus på under selve konditions-træningen.
F.eks. ved løb, hvor landings- og afsæts-fasen kan give stor viden til Rytteren mht. balance, stabilitet, koordination og styrke - samt vejrtrækningen, som kan have stor betydning både under ridningen men også inden, mht. det mentale-område.

Med mit koncept ”Optimering af Rytteren” ønsker jeg at skabe fokus - på alle de områder som Ryttere kan have stor glæde af at tænke på, uanset alder, ride-disciplin og ride-niveau.
Jeg kommer fra en sportsverden hvor fokus og optimering af sig selv - er en meget vigtig del, for at kunne præsterer optimal. Den viden som jeg har skabt vedr. optimering, ønsker jeg at føre over i ridesporten således, at der bliver skabt forståelse for at Rytterne kan få endnu mere ud af deres ridning hvis de får lidt mere fokus på dem selv og ikke kun har fokus på ponyen/hesten.

Mit koncept ”optimering af Rytteren” handeler ikke kun om det:
At lave fysisk-træning, at lave opvarmning og udstrækning eller, at løbe en tur – det kan alle selv finde ud af.
Mit koncept handler om hvordan man får det til at passe til ridningen og få skabt fokus alle de små fordele der med stor fordel kan ligges mærke til og som kan give endnu flere gode oplevelser på ponyen/hesten.

Du kan læse de tidligere artikler under ”Ridesport” i menuen.

Rigtig god fornøjelse med din personlige optimering
Hvis du har spørgsmål til hvad jeg evt. kan hjælpe dig med - så er du meget velkommen til at skrive til mig - helt uforpligtende - under "Kontakt" i menuen

Med sportslig hilsen
Lars mars

Kategori: Alle
 
Lars Mars Johansen  | larsmars@mail.dk