Etape Bornholm 2015 - beretning

2015-07-28 11:26
Endnu en super uge på solskinsøen Bornholm. Løbeferie for hele familien - en god måde at kombinere ferie og motion på en gang.
 
Det var 4. gang at vi var taget til Bornholm for at løbe "etapen"

Flere fra klubben var samlet om dette super flotte arrangement styret af mange frivillige fra Bornholms Vikinger😊.

1.etape Hasle 10 km flad rute.
2.etape Dueodde 5,8km strandløb.
3. Etape Almindingen 7,8km Skovløb.
4.Etape Hammeren kuperet bjergløb 8,6 km med en kraftig stigning op mod Hammeren fyr til sidst.
Slut i Rønne med opløb på stadion 10 Km flad rute.
 


De voksne hele turen (maraton). Børn løb en kvart Maraton på 3 dage medens ungdommen (også på 3 dage) løb en halvmaraton.
Vores unge løbere gjorde det rigtigt godt.
Freja Jeppesen Piger indtil 11år. Samlet nr.10.
Ditlev Cantby Drenge indtil 11år. Samlet nr.32
Noah Cantby Drenge indtil 14år. Samlet nr.24
I Drenge klassen indtil 11 år var der kamp om de første 3 pladser hvor der også var præmie. Lucas Jeppesen løb sig her til en flot 3 plads.

Det samme skete i drenge indtil 14 år, hvor Louis Cantby kæmpe hele ugen om en af de første pladser. Louis blev samlet nr. 3.

Det var hans sidste år i den klasse - løber med de 17 årige til næste år.
Det skal lige nævnes at der i snit var over 100 deltager i hver af børnerækkerne.

Benjamin Savil, som var kommet hjem fra England, blev samlet nr.14.
Kevin og Rasmus løb også med og i nogle rigtige gode tider. Kevin nr. 79 Rasmus nr.41

Udover de unge deltog Frants- John -Per samt Carina Jeppesen, som løb sin første "etape".

Liv Cantby var også med på turen (dog ikke for løbe men brugte i stedet tiden på sit spydkast). Mor Heidi løb sin egen etape om morgen og var vores hepper om aften. Resultater samt mange billeder kan ses på Etapebornholms hjemmeside.

Håber at jeg har fået nævnt alle. Kan kun varmt anbefale dette rigtige flotte veltilrettelagte løb af løbeklubben Viking.

Vi er flere som allerede har købt billet til næste år😊. Mange løbe hilsner & forsat god sommer Per.

Per C.
Peer Bagge