Løbeskoler godt på vej

2014-10-25 09:40
Der har bestemt ikke være fuld fokus på vores løbeskoler i efteråret grundet Broløb, Amsterdam osv. men det har ikke afholdt deltagerne fra at forbedre sig uge efter uge.
 
Deltagerne har taget hul på uge 10 og mangler således kun 3 uger inden eksamen.
Der bliver løbet til på begge hold og distancen bliver stille og roligt øget uge efter uge.
 
Vi har trods alt noget det hele – den har således stået på:
• Korsør Løb
• Udstrækningsøvelser
• Restitution og ”flash-back” til den allerførste træningsdag.
• Fra leddet til havet og retur
• Besøg ved Flagstangen på golfbanen
Alt sammen noget som de tidligere deltagere kan nikke genkendende til.

Rent løbemæssigt sker der kæmpe fremskridt.
Den lille løbeskole er helt klar til 3,5 km. testen på i morgen søndag. De løber typisk mellem 3 og 3,5 km. til træning og alle skal nok klare eksamen – selv vores fotograf er blevet så bidt af det at han er set i skoven uden kamera.
 
Den store løbeskole nåede i torsdags eksamens distancen på 8 km. Det var hårdt for instruktøren (efter at have været med på den lille løbeskole også). Vi fik løbet godt 5 km. uden pause og fik derfor en god forsmag på de 8 km. til eksamen – også her skal alle nok bestå.

Vi er ved at gøre klar til eksamen – nu skal der trænes på eksamensruten de næste par søndage.

Motionsudvalget
Peer Bagge