Mel: Flemming H. Meng 2013
1 De tunge, mørke skyer ligger tykt
og lukker ikke morgensolen ind.
Nu sidder jeg med kaffen ved mit bord
og lyset når ej heller til mit sind.
Igen jeg synker ned
i Langfredags ensomhed.
2 Skal selv jeg klare sorgens ensomhed,
vil livet helt gå hen i mørkets sky.
Et stilheds fængsel tomt, hvis noget ej
vil bryde ind og vække mig på ny.
Gid ej jeg synker ned
i Langfredags ensomhed.
3 En sprække åbner sig, lys vælder ind
med kraft, der vidner om en himmelsk magt.
Må Gud og åbne helt mit sind. Jeg tror,
at død er Ham og livet underlagt,
så ej jeg synker ned
i Langfredags ensomhed.
4 I håbet priser jeg den mulighed
at ansvaret for liv ej kun er mit,
men at min Skaber, Herre, Gud og Far
som hjælp vil kalde mig og alt for sit,
så ingen synker ned
i Langfredags ensomhed.
Karsten H. Petersen 2013