Vestdanske Langbanemesterskaber 2017

06-03-2017
Weekenden d. 3-5. marts 2017 deltog 12 HSC svømmere i vestdanske langbanemesterskaber 2017 i Hjørring.
Stævnet fungerede som test af løbsstrategier og mulighed for at identificere hvad der skal arbejdes på de sidste 4 uger frem mod topningen til Danish Open og Herning Open.

På trods af periodens meget hårde træning blev der absolut vist gode takter og rigtig mange personlige rekorder. Faktisk blev det til ikke mindre end 36 finaler (25 A finaler og 11 B finaler), 30 personlige rekorder, 28 medaljer, 1 Klubrekord.


En rigtig flot række af resultater fra de stærke Holstebro svømmere. Hvor de store medaljeslugere blev det på pigesiden der hev 23 af de 26 medaljer hjem, de sidste tre gik til Rasmus Nørfjand der fik medalje på alle tre rygcrawl løb for juniorer. For Natascha Holm Byskov og Isabella Bach blev det for første gang til seniormedaljer ved et mesterskab, de var med til at vinde medalje i 4x100 HM, hvor det blev til en stærk bronze.
De andre to holdkapper fik også medaljer for piger, her blev det begge gange til sølv, holdene i 4x200m fri blev også en seniormedalje debut til Sascha Lausten.
Efter et skifte i træningsfokus blev det comeback til juniormedaljerne for Emma Bugge med flere individuelle juniormedaljer og finaler i næsten alle sine starter. For Maria Hatting der ligeledes har skiftet træningsfokus var det fedt at se en rigtig stærk præstation på 200IM hvor det blev til både personlig rekord og en sejr i B-finalen.

I 4x100m fri hev de fire piger endnu en sølv hjem, samtidig blev det også til klubrekord i tiden 4.00.97. Stærkt af pigerne der her slog en omkring 20 år gammel rekord. Holdet bestod af Merete Toft Jensen, Emma Bugge Fynbo, Amalie Søby Mortensen og Helena Rosendahl Bach.

Rigtig mange svømmere fik adgang til finalerne og for Isabella Bach blev det endda en debut i en senior A-finale.

En rigtig tilfreds træner kan nu gøre status på en hårdt træningsperiode og gøre klar til at få topningen til at sidde helt i skabet. Cheftræner Nikolaj Skovmose udtaler: ”Endnu engang viser HSC at vi er klar til at blande os helt i toppen i vestdanmark og vores udvikling er fortsat på vej i en opadgående kurve. Hårdt arbejde er foran hele holdet og klubben for at sikre at udviklingen kan fortsætte mod endnu større ting i fremtiden”.
 
Holstebro Svømmeclub | CVR: 12 87 33 28 | Jeppe Schous Gade 14, 7500 Holstebro