Stævnereferat: Vestdanske Langbanemesterskaber

04-03-2014
Af Nikolaj Skovmose, Cheftræner
 

57 personlige rekorder

I weekenden var 14 svømmere fra HSC i Odense for at deltage ved Vest Danske Langbanemesterskaber. Det gjorde de fremragende. Det blev dermed til 57 personlige rekorder, rigtig flot svømning, og alle svømmere kom hjem med mindst én personlig rekord.
 
Klubbens og stævnets ældste svømmer Chris Christensen viste også rigtig gode takter, og formåede endda at sætte to personlige rekorder, hvilket må siges at være flot, da de begge er over fem år gamle.
 

24 Medaljer

I år kom HSC hjem med ikke mindre end 24 medaljer, og blev dermed stævnets 3. bedste klub, kun overgået af Aalborg og Esbjerg. Rigtig god præstation som endnu engang vidner om, at vi er på vej frem. Med medaljer fordelt på seks individuelle svømmere og yderligere fire mere, som var med på holdkapper, der også gav medalje, viser vi, at bredden nu også for alvor er på vej frem.
  • Helle Dohn viste storform og fik medalje for juniorerne i alle sine individuelle starter:
    Guld: 50fly, 50ryg, 100ryg Sølv: 200IM, 200Ryg, 400IM, 100Fly
  • Kasper Schultz viste også at han på en regionalt niveau hører til helt i toppen af sine løb med fem individuelle medaljer for seniorer: Guld: 100ryg Sølv: 50ryg, 50fri Bronze: 200ryg, 200fri
  • Chris Christensen var ingen undtagelse og tog også 5 individuelle seniormedaljer, flere steder i alternative løb for Chris, som skal til Marseilles med The Great Danes i den kommende weekend og derfor havde valgt at spare sine absolut favoritdisipliner. Guld: 50ryg, 200ryg, 200bryst Sølv: 50bryst, 200fly
  • Emma Rasmussen slog endnu engang sit navn fast med medaljer i to ud af tre brystløb for damer, det sidste havde hun helt sikkert også fået medalje, hvis ikke det havde været for en uheldig start, som udmøntede sig i en diskvalification. Sølv: 50bryst Bronze: 200bryst
  • Merete Jensen viste at hun hører til blandt toppen af juniorsvømmerne når det drejer sig om de lange distancer og fik sin første individuelle juniormedalje nogensinde: Sølv: 1500m fri
  • Helena Rosendahl Bach, som stadig er årgangssvømmer var taget med i weekenden for at lære at svømme stærkt på en noget større scene, end hun er vant til, det gjorde hun fremragende og sikrede sig sin første individuelle juniormedalje nogensinde: Sølv: 200m Butterfly

”Historiske Holdkapper”

Det lykkedes for HSC at få medaljer hjem for både herrer og damer i holdkapperne. For damerne er det ikke sket siden 2006, og for herrerne er det endnu længere siden, der er kommet metal til et regionalt eller nationalt langbanemesterskab. Jeg har ikke kunnet finde et årstal, men nogle mener før år 2000!
 
4x200fri Damer: (Helle Dohn, Emma D. Rasmussen, Merete T. Jensen, Katja N. Holm) I en rigtig flot holdpræstation, hvor pigerne svømmer 28 sekunder hurtigere end sidste år (7 sekunder pr svømmer i snit!!!) bliver pigerne en meget overraskende nummer tre.
 
4x200fri Herrer: (Kasper Schultz, Tobias M. Kristensen, Andreas L. Pedersen, Chris Christensen) I et spændende og tæt race formåede drengene her at blive en flot nummer 2. Da vi sidste år havde Chris på skadeslisten stillede vi ikke til start. Men med den første langbane medalje til HSC herreholdkap til et mesterskab i mere end 10 år må det kunne siges at være ”historisk”.
 
4x100HM Herrer: (Kasper Schultz, Chris Christensen, Tobias M. Kristensen, Andreas L. Pedersen) Endnu engang et meget tæt og spændende race: Drengene var rigtig flot foran efter vores to stærkeste svømmere havde åbnet i ryg og bryst, Tobias og Andreas på de to sidste pladser kæmpede alt hvad de kunne og det hold lige præcis til en bronze for drengene.
 

Danish Open, Danske Mesterskaber for Hold

Stævnet i weekenden er betegnet som generalprøve for de kommende mesterskaber. Sidst i marts skal Chris Christensen til Danish Open og kæmpe om kvalifikation til sommerens EM på langbane i Berlin. Formkurven er støt stigende og det skulle meget gerne flaske sig for Chris, som ikke har deltaget i et internationalt langbanemesterskab siden 2010, det ser dog for alvor ud til at kunne blive en mulighed for Chris i denne omgang!
 
Resten af svømmerne, ja Chris er selfølgelig også med, skal svømme Danske Mesterskaber for hold i 1. division. Her rykkede HSC sidste år op med en sejr i 2. division, og det bliver spændende at se, hvordan holdet præsterer. Men hvis vi skal bruge weekenden som pejlemærke, bliver det ikke mindre end et fantastisk mesterskab!
 
Deltagende svømmere: Chris Christensen, Kasper Schultz, Andreas L. Pedersen, Tobias M. Kristensen, Christian Rasmussen, Cecilie R. Jensen, Katja N. Holm, Emma D. Rasmussen, Helle Dohn, Maja S. Pedersen, Merete T. Jensen, Anne H. Pedersen, Helena R. Bach, Emma B. Fynbo
 

Se billeder fra stævnet på svømmeklubbens Facebook-side:www.facebook.com/hscholstebro


Kategori: HSC nyheder
 
Holstebro Svømmeclub | CVR: 12 87 33 28 | Jeppe Schous Gade 14, 7500 Holstebro