Børn på 3-4 år får nu endelig deres eget svømmehold i Holstebro
Babysvømning er de senere år blevet meget populært. Men hvad gør man, når børnene er blevet for store til babysvømning og stadig er for små til ”rigtige” svømmehold? Flere forældre har kontaktet Holstebro Svømmeclub og opfordret til at skabe aktiviteter for 3-4-årige, og det kommer der så fra den kommende sæson for svømmeskolen, som begynder i uge 33.
Det nye hold kommer til at hedde ”søstjerner” og skal forberede de små på, at de i 5-års alderen er store nok til en plads på holdene for ”vandhunde”. Som navnet antyder, er fokus på sjov og leg, og den erfarne svømmetræner Camilla Bundgaard glæder sig til at møde det nye hold.
”For børn i den alder skal det handle om at gøre dem trygge ved vandet og først og fremmest om at give dem en god oplevelse med nogle sjove lege,” siger hun.
Blandt øvelserne er hop fra bassinkanten – vel at mærke i det mindste bassin i Badelands svømmehal - og simple dykkeøvelser, så børnene bliver trygge ved at opholde og bevæge sig i vandet. Der bliver også aktiviteter, hvor børnene svømmer med brug af hjælpemidler. Og mor og far må også ger