Jobsøgning

Hvis man lige er landet og står helt uden job, kan det være rigtig svært, at se hvor man skal starte. Alle steder taler de om professionelle netværk....men hvordan får man lige det når man har været væk fra Danmark og det danske jobmarked i meget lang tid?

Min bedste erfaring har været at stifte bekendtskab med vikarbureau verdenen. Dette er med til både at give erfaring, men også en god måde at lære virksomheden at kende indefra og oparbejde sit professionelle netværk.

Jeg fik kontakt med vikarbureau'et www.hartmanns.dk som både var lydhøre overfor mine jobønsker og samtidig præsterede at finde et vikar job, som lige passede til mig.

Der findes også utrolig mange jobsites her i Danmark og de 3 største er nok;

www.Jobindex.dk

www.Ofir.dk

www.Stepstone.dk

Det kan dog stadig være svært at få tilpasset sit cv til den standard, der nu er på markedet og få beskrevet alle de kompetencer man har erhvervet sig i udlandet.

Finanskrisen har også ramt Danmark hårdt og jeg har haft indtryk af, at de fleste har fået deres jobs igennem netværk. Det er dog ikke helt umuligt at komme igennem nåleøjet.

Jobindex har en gratis jobvejleder ordning hvor en frivillig kan hjælpe dig med at tilpasse dit cv og ansøgning. Dette kan varmt anbefales.

Desuden skal du huske at dine mange år i udlandet har givet dig mange fordele og brede internationale kompetencer. Ud over de sproglige kompetencer viser dine år i udlandet, at du har mod på at prøve nye ting.

Andre kompetencer som du måske har erhvervet dig kan være;
 
1. Indsigt i en anden kultur evt. deres forretningskultur

2. Større kultur forståelse og får at bygge bro mellem kulturer
 
3. Kommunikation med mennesker på alle niveauer
 
Skriv dine erfaringer og kompetencer ned. De pinlige erfaringer du gjorde dig i udlandet da du ikke vidste at der var en kulturelforskel kan være nyttig på det danske arbejdsmarked.