Bookmark and Share
Hintze

Min tid på europas veje.

Jeg startede min karriere som chauffør, med at kører affaldscontainer for et firma i Odense.Hvor jeg lærte det på den "hårde" måde. Det vil sige at jeg kørte forvogn i Odense og omegn. Op til 600Km på  en dag uden at se bagsiden af byskiltet. Efter 2 dage så bossen mig stige ud af lastbilen og kaldte mig hen til sig, spurgte mig om jeg kunne lide mit job, jeg sagde ja, hvor efter han sagde at hvis han så mig stige ind og ud af kørertøjet igen uden at bruge alle trin på trinbrædtet ville han overveje at fyre mig da han ikke aktede at betale sygepenge til dårlig ryg, pga. af de stød det gav når jeg hoppede nedfra øverste trin. Det var det første gode råd jeg fik, må indrømme han havde ret. Jeg har set andre med meget dårlig ryg pga. det, men det er en dårligdom som får også uden at gører det, det er den mest hyppige skade blandt chauffør.
 Jeg har prøvet næsten alt indenfor transport på lande vej. Men den sjoveste og mest intrasante tid har været som Exportchauffør.
Da jeg startede på det var der stadig grænser hvor der skulle laves toldpapir. Det har givet mange lærerige, sjove og hyggestunder med andre chauffør, medens man ventede på at papirne blev ferdig først ved en speditør derefter ved tolden, det kunnetage fra minutter til flere timer, i sjældene tilfælde dage  at få det ordnet. Men det var en del af jobbet /livet .
På en af de første ture sagde en af de garvede gutter til mig, at jeg skulle være klar over at hvis jeg tabte i vægt de første tre mdr. skulle jeg holde op igen hvis jeg ville undgå at dø af en blodprop i en ung alder. For som han sagde dette er ikke et job det er  en livsstil. Jeg må give ham ret, for lønnen er ikke noget at råbe op om. Du kan tjene gode penge hvis du kan indfinde dig med aldrig at være hjemme.
 Jeg har set meget når jeg har kørt rundt i di forskelige lande. Der er meget forskelv på natur og måden byer og byggestil er. Jeg har også mødt mange søde og rarer mennesker når jeg har holdt og ventet på at få læsset af eller få læsset. På den måde har jeg lært meget om lokal befolkningenog fået en masse bekendtskaber, som er rare og sjove at have når man kommer forbi igen.
Arne Nielsen  | arne59@mail.com