Lørdag ved Snogebæk Havnefest 2016

2016-08-01 01:38
Lørdagen program begyndte med optoget med Bornholmer Garden og fartøjerne til konkurrencen Sliskens Vovehalse, for 28. gang. I år var der hele 10 deltagere og flere rigtig flotte.

Se resultaterne her

Om eftermiddagen var det Byggerbanden og senere Havz Jazz, der sørgede for den gode stemning på den nyindrettede festplads.

Lørdag aften og nat fik de mange havnefestgæster tre fabelagtige koncerter med CBach Jam, Thomas Helmig Jam - der var tilbage i Snogebæk efter 14 år - samt So 90’s for fjerde gang i et helt fyldt telt.

Næsten 2.600 betalende gæster – cirka 100 flere end i 2015 - samt børn under 15 år, medhjælpere m.fl. kom lørdag til havnefest i Snogebæk.

Omsætningen blev hele 578.000 kr. – godt 50.000 højere end sidste år. Kun i 2013 har der været en større omsætning på en lørdag.


Søndag får vi besøg af Middelalderforeningen Burgenda med et ridder- og middelaldershow. Som vanligt er der søndag børneaktiviteter samt konkurrencerne Koneløbet, Tovtrækning og Byg-et-sandslot konkurrence.

Om eftermiddagen er der igen musik ved Byggerbanden og Havz Jazz.

Som noget nyt i år bliver der fest i teltet søndag aften. Cruise Band, der er et af de mest rutinerede orkestre i Danmark, kunne sidste år fejre sit 20 års jubilæum. Bandet har efterhånden underholdt i hele Kongeriget. Nu kommer de til Snogebæk! Cruise Band spiller cover-musik til mindste detalje. Forsangeren René Machon deltog i 2015 i det danske Melodi Grand Prix, hvor han fik stor ros og anerkendelse for duetten ”Mi Amore”.
Snogebæk Havnefest Bornholm  | info@havnefest.dk