Bliv sejler / Til forældrene

Til forældrene

Støtte fra forældre er vigtigt, når børn starter til sejlads, specielt i de første år. Det drejer sig især om tilrigning og afrigning af jollen og evt. hjælp til at få udstyret på. Men derudover er der mange andre måder, hvorpå man som forældre kan engagere sig i sit barn sejlads.

Det er vigtigt at så mange forældrene som muligt, har lyst til at involvere sig og hjælpe til f.eks. ved arrangementer, stævner eller i det daglige med administrative eller praktiske opgaver.

Hvert år kommer der nye forældre til klubben, som vi meget gerne vil inddrage i klubarbejdet. Der er mange opgaver der skal løses i en sejlklub, hvor alt materialet er temmelig kostbart. Og for at holde vores kontigent nede har vi brug for alle former for kompetenser til at udvikle klubben.

Prøv f.eks. at se vores organisationsdiagram over, hvilke opgaver/ansvarsområder der der er på klubbens hjemmeside (jollehus.dk - Praktisk info)

Sejlsport kan hurtigt blive en tidskrævende sport, også for forældrene. Her skal man blot huske på at sejlsport også er en sport, hvor man kan få mange gode oplevelser sammen med sit barn såvel på vandet som på havnen.

Helsingør Sejlklub | Strandpromenaden 6, 3000 Helsingør