Nyhedsarkiv

August-November 2019
Kunstudstilling i foyoren hos Vorbasse Fridscenter. 

Juni 2019
Pinseudstillingen i Mona Thomsens private hjem blev en succes, ligesom de forgangne 19 år, hvor kunstneren har åbnet sit private hjem op i 3 dage for mange kunstintersserede. Mere end 250 gæster lagde vejen forbi, og kan glæde sig over, at de som de sidste fik lov til at opleve udstilling i kunstnerens private hjem. 

Galleri De Tre Pyramider kom i foråret 2019 på FaceBook, og en glad vinder af et maleri fra en konkurrence på Facebook lagde vejen forbi Randbøldal og afhentede den flotte gevinst.

Pinseudstilling 2019 blev den sidste i privat regi, fremover udstiller Mona Thomsen kun hos Virksomheder m.v. 

Maj 2018
Atter i år blev Mona Thomsens Pinseudstilling et tilløbsstykke - mere end 250 besøgende lagde vejen forbi Galleri De Tre Pyramider, for at bese de smukke malerier.

Juni 2017
Pinseudstillingen bød i 2017 igen på mange gæster i galleriet, ligesom loppemarkedet i haven fik et pænt besøg. 

Mange af de besøgende i galleriet kom langvejs fra, hvilket Mona Thomsen ser som et udtryk for, at der er flere som igen er begyndt at investere i kunst.
I løbet af de 3 pinsedage var der små 300 besøgende igennem galleriet, så alt i alt en en yderst tilfreds kunstner. Galleriet er normalt kun åbent imod forudgående aftale.

Maj 2016
Årets store pinseudstilling i Galleri De Tre Pyramider forløb over al forventning. Mona Thomsen kunne igen i år konstatere, at den unge generation lagde vejen forbi galleriet. Mona Thomsen havde i år lavet en række billeder, som prismæssigt lå væsentlig under hendes normale prisniveau, netop for at se, om de unge også ville købe. Og årets store udstilling bød på et godt salg, også af værkerne møntet mod de unge, hvorfor kunstneren er yderst tilfreds med årets pinseudstilling.

Sommeren og efteråret 2015
Mona Thomsen udstillede mere end 25 værker på det populære feriested HohenWarte ved Højer sluse.

Maj 2015
Den årlige pinseudstilling tilltrak igen mange besøgende, og især var Kunstmaler Mona Thomsen yderst glad over at mange af de besøgende hørte til den unge generation. "Det er utrolig rart at unge mennesker viser interesse for kunst. Måske har de ikke råd til at købe lige nu, men når de med tiden tjener mere penge, er jeg sikker på de kommer tilbage" udtalte Mona Thomsen efter udstillingen.

Juni 2014
Traditionen tro afholdt Galleri De Tre Pyramider udstilling i pinsen. Det flotte vejr trak mange besøgende til, faktisk var der besøgsrekord, og Mona Thomsen er yderst tilfreds med udstillingens forløb. "Mange af mine tidligere kunder lagde vejen forbi, og rigtig mange nye kiggede ind, hvilket glæder mig utrolig meget" siger kunstneren.

Maj 2013
Knap 250 besøgende lagde deres vej forbi Galleri De Tre Pyramider i Pinsedagene. Mona Thomsen havde mange billeder udstillet både inde og ude, og heldigvis holdt verjguderne hånden over udstillingen, så billederne fik lov at hænge i tørvejr. "Der er altid mange gengangere på mine udstillinger" siger Mona Thomsen, "men også mange nye besøgende, især unge mennesker lagde vejen forbi".

Juni 2012:
Sommeren kom til Danmark i Pinsen, men dette holdt ikke besøgende fra at troppe op til udstilling i Galleri De Tre Pyramider. Et rekord stort antal besøgende kiggede forbi i de 3 dage udstillingen varede, og Mona Thomsen glædede sig især over, at mange nye besøgende havde fundet vej til galleriet i det skønne danske sommervejr.
Februar 2012:
Kunstudstillingen i sognestuen i Randbøl med Mona Thomsens værker, herunder en del bibelske værker er nu slut, og kunstneren har i den forbindelse skænket maleriet "Velsignelsen" til Sognestuen. "Jeg har længe haft lyst til at forære et af mine bibelske værker her til området, og synes det er dejligt at maleriet nu kan hænge i sogestuen, til glæde for Randbøls beboere og brugere af Sognestuen" udtaler kunstneren.  

November 2011: 
Søndag aften den 27. november 2011 deltog Mona Thomsen med Ådalskoret i en julekoncert i Randbøl Kirke. Efterfølgende var der fernisering på en mindre kunstudstillng af Mona Thomsens værker i Sognehuset i Randbøl. Udstillingen kan i øvrigt ses dagligt til og med januar 2012. Klik på kirkens hjemmeside www.randboelkirke.dk - omkring åbningstider af sognehuset. 

Boglancering - Tonetrappens Magi
Samme aften som ferniseringen lancerede Mona Thomsens hendes nye tekst- og melodibog. Bogen er på 80 sider, og første halvdel er en samling af stemningsfyldte sange for kor med 4 stemmer. Anden halvdel af bogen er en musical, om en rørende kærlighedshistorie. Bogen kan bestilles her på siden - klik her

Juni 2011:
Traditionen tro blev der afholdt stor udstilling i Galleri De Tre Pyramider i Pinsen. Vejret bød på let skyet men lunt, og lokkede rigtig mange besøgende til det idyllyske galleri i Randbøldal. Som sædvanlig var der mange nye kunstværker til salg, men også billeder fra kunstnerens private kunstsamling af egne værker kommer til salg på denne udstilling.

Medieomtale fra Pinseudstilling 2011
Vejle Amts Folkeblad - klik her
Egtved Posten - klik her

Maj 2011: 
Mona Thomsen skænker et maleri "Kloster i Nepal" til auktion d. 1. maj i Ørum/Daugård multicenter. Beløbet for maleriet går ubeskåret til SOS-børnebyerne.  

Galleri De Tre Pyramider

 

Galleri De Tre Pyramider - ved Kunstmaler Mona Thomsen | Daldovervej 13, 7183 Randbøl  | Tlf.: 75 88 32 80 | mail@galleridetrepyramider.dk