W

Eksempler på Bronze & Sølv

Unikke skulpturer & smykker.
 
Min interesse for bronze og sølv støbning har altid ligget og ulmet et eller andet sted i min bevidsthed, men det at fører det ud i livet tog først rigtigt fart under et meget lærerigt og inspirerende ophold hos Jens Galschiøet i 2009.
 
Siden da har jeg med alle tænkelige midler søgt at skabe mig mit eget lille støberi og skulpturene her i galleriet er eksempler på resultaterne af den proces.
 
Alle mine værker er unikke og støbt efter Cire Perdue metoden hvilket kort fortalt er en ældgammel teknik hvor en form fremstillet af voks indstøbes i gips. Navnet Cire Perdue betyder den tabte voks teknik, fordi voksen efterfølgende brændes væk og det smeltede metal hældes i hullet som voksen efterlader i gipsen.
 
Når metallet i formen er afkølet slår man gipsen i stykker og frigør dermed den færdige støbning, der afslutningsvis slibes, patineresog polleres. Er støbningen mislykket er formen tabt, og man må begynde forfra med en ny voksmodel. 
 
Det er en langsommelig proces hvor hver enkelt del bearbejdes mange gange fra voksen formes og frem til det endelige resultat står klar.
Menneskekroppen har lagt navn til utallige kunstneriske fremstillinger i forskellige kulturer. Igen og igen har den været det centrale motiv for kunstnere over hele verden, i en intens jagt på perfekte proportioner, for visuelt at koble krop og skønhed med hindanden.
 
Jeg elsker skulpturenes bløde former og kurver. Kroppe med fylde og masse kan på en gang både udstråle tryghed, styrke, skønhed og tiltrækningskraft. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at trække på smilebåndet når jeg ser på de små tykke skulpturer og deres voluminøse former, svulmende af en altomfavnende frodighed, livsglæde og lykkelig naivitet i al deres skønhed..
 
Jeg glædes over forskelligheden og mangfoldigheden mens de på hver deres rolige og besindige måde forsøger at tilpasse sig mit univers.
 
Jeg håber at I har det på samme måde..........
 
Henrik Stebit 
 
OBS. : Klik på billederne for større visning.
 
 
Henrik Stebit  | Tlf.: 60131791 | henrik@stebit.com