Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Ove Pedersen

22-07-2011

En del af de fotos og plakater, som jeg har samlet sammen med relation til Blackbirds, kommer fra Ove Steen Pedersen i Viborg. Ove er selv musiker, født og opvokset i Aars, og han er stadig aktiv ved keyboardet.

Musikken er en stor del af Oves liv, hvilket man kan se på hans musikalske CV, der tæller et utal af bands. Desuden er han musikhistorisk interesseret, hvilket altså er kommet min Blackbirdssamling til gode. Så vidt jeg ved er Ove også den lykkelige ejer af gruppens tre singler, endda i flere eksemplarer som indbefatter såvel tyske som portugisiske udgaver!

Et af hans store musikalske forbilleder er The Hollies, som var store i 1960’erne og 1970’erne. Faktisk har Ove lavet en hjemmeside (klik på billedet herunder), som er dedikeret til den engelske gruppe med de flotte vokalharmonier.

Ove spiller lige nu i dansebandet Gladness og har også selv lavet en hjemmeside, hvor han gennemgår de mange bands, han har medvirket i.


Kategori: Juli 2011

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
 
Per Lyngby