Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Nemo

30-01-2011

I denne weekend fik familien ny hund: Nemo. En herlig engelsk springer spaniel, som både kan være livlig og legende og rolig og kælen. Kort sagt en rigtig familiehund, som drengene allerede har taget til deres hjerter.

Hedvig og drengene har længe talt om ny hund, medens jeg har holdt lidt igen. Men muligheden bød sig da en kollega stod for at skulle af med en hund, som desværre ikke er jagtegnet, da den er skudræd. Det blev så vores held, og efter de første par døgn virker det til, at vi har fundet HUNDEN.

Med sådan en fyr i huset er der kommet en ny “fotomodel”, som bloglæserne nok ikke slipper for at stifte bekendtskab med i ny og næ. F.eks. skal det blive sjovt at se, hvordan Nemo vil boltre sig på en tur til sommerhuset i Risgårde, som altid har været en herlig tumleplads for alle de hunde, vi har haft i min familie.

Men nu ikke mere bloggeri - et par store brune hundeøjne kigger op på mig. Nemo er klar til at tumle og lege et kvarters tid.


Kategori: Januar 2011

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
 
Per Lyngby