Kold krig i kølige omgivelser

Min generation er jo vokset op med den kolde krig, som vi som sådan ikke mærkede det store til. Meget naturligt, da krigen jo netop var en kold krig, som mest blev udkæmpet med oprustning, spionage og meget andet, der for det meste foregik udenfor offentlighedens rampelys. Cubakrisen var dog en påmindelse om, hvad der foregik i magtens korridorer. Og ja, så var der de stedet, hvor krigen blev mere varm men udkæmpet fjerne stedet som i Korea eller Vietnam. Øst og vest mødtes måske ikke direkte på slagmarken - men det gjorde deres våben, som vel meget passende kunne prøves af sådanne steder, når man nu alligevel var ude på ideologiske korstog.

På en lille miniferie til Sydsjælland og Møn fik vi indblik i en del af den kolde krig, da vi besøgte Stevnsfortet. Et over- og i særdeleshed underjordisk fort, som blev anlagt i 1952-54, da den kolde krig stadig var i sin indledende fase. Her, 18 meter nede i klinten, blev der lavet underjordiske gange og kommandorum, hvorfra man kunne operere, hvis "ballonen gik op", som vist var et af tidens mest anvendte udtryk for den frygtede altødelæggende atomkrig.

På Stevnsfortet kan man få en rundvisning i det underjordiske anlæg med en guide, som ikke blot fortæller om det militære isenkram men også sætter det ind i det politiske perspektiv, som det jo var en del af. Fortet kunne bemandes med op mod 250 personer, som kunne opholde sig uafbrudt 3 måneder i anlægget, hvis det blev nødvendigt. Ikke, at der var noget stort køkken og lignende - faktisk bare et stålkøkkenbord med en kogeplade, hvor man kunne opvarme feltrationerne.

Der kunne laves et konstant overtryk i fortet, som derved ville være beskyttet mod indsivning af biologisk og radioaktiv luft, hvis sådanne våben kom i anvendelse.

I 1980erne blev der etableret et højteknologisk overvågningssystem med brug af bl.a. internettet, som på det tidspunkt ikke for alvor var frigivet at det amerikanske militær til civile formål. Via skærme kunne man overvåge farvandene omkring Danmark, primært Øresund, og herfra også styre forsvaret, som var opbygget om de amerikanske Hawkmisiler, der kunne operere mobilt på landjorden.

Vi fik den skræmmende historie om, hvor tæt man var på katastrofen i 1983, da både Nato og Warszawapagten var i højeste beredskab og tæt på at udløse en krig, som angiveligt blev forhindret da en dobbeltagent fik informeret Moskva om, at den hektiske Nato-aktivitet var en øvelse!

Som en lidt sjov kontrast til den moderne teknologi kan det nævnes, at selve forsvaret af Øresund var lagt i løbene på 2 store dobbeltløbede 155 mm kanoner, som stammer helt fra før 2. Verdenskrig. De sad oprindeligt på et tysk krigsskib, som blev bombet i stykker i dok i Kiel, hvorefter de uskadte kanoner blev opstillet af tyskerne på Fanø. Efter krigen blev de transporteret til Stevns og opstillet som en del af forsvarsanlægget og stod faktisk stort set uændrede frem til lukningen af selve kanonstillingen i 1981, hvorefter fortet overgik til at være en elektronisk overvågningscentral.

En lille anekdote om bygningen af anlægget, som foregik så hemmeligt, som man nu kunne, når der skal graves store mængder kridt ud af klinten, går på, at arbejderne hver morgen fandt en flaske (russisk) vodka ved indgangen til anlægget! Sikkert er det, at russerne kendte til anlægget og ofte har haft mere eller mindre synlige spioner på stedet for at kigge det nærmere an.

Foruden koldkrigshistorien fik vi også indblik i den geologiske historie på stedet, hvor man ganske præcist kan udpege det lag i undergrunden, hvor der for 65 millioner år siden indtraf en katastrofe, som udryddede en stor del af de forhistoriske dinosaurer. Formentlig fordi en asteroide ramte jorden og skabte en stor støvsky omkring jordkloden. Tankevækkende i lyset af den totale ødelæggelse, som en atomkrig kan føre til…

Efter et par timers interessant rundvisning var vi tilbage på jordoverfladen, hvor vi gik lidt rundt på egen hånd og kiggede på gamle militærkøretøjer og radaranlæg, inden vi fortsatte vores tur til Højerup Kirke, som bogstavelig talt ligger på kanten af Stevns Klint.