Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Uno Wierød

17-05-2013
Min interesse for musik kaster ind imellem sjove ting af sig. Som nu forleden, hvor jeg via Facebook kom i kontakt med Uno Wierød fra Haderslev i forbindelse med musik med Janus & Venner.
 
Uno er festmusiker, og en hel del andet. Men musik er så absolut en væsentlig del af hans liv og har været det gennem stort set hele hans liv. Han sendte mig et par CD'er, som han selv har indspillet - den ene er et projekt, som han i 2005 søsatte sammen med sin bror Irenæus Wierød, som fordanskede en række Bob Dylan tekster, som Uno så indspillede med udvalgte musikere. Et dristigt projekt, som mange nok vil mene, kun kan gå galt. Hvem tør kaste sig ud i at skrive danske versioner af den lyriske mester Dylans store sangskat. Det gjorde Wierød-brødrene, og i mine ører er de sluppet godt fra det. De danske tekster er lagt tæt op af de originale og det samme gælder for de musikalske arrangementer. Jeg har kun haft lejlighed til at gennemlytte CD'en en enkelt gang, men nu kommer den med i bilen, som er et herligt lytterum, når jeg kører til af fra arbejde. Fruen klager godt nok over, at der er skruet noget op for lyden, når hun skal bruge bilen...
 
Den gæve sønderjyde har også kastet sig ud i at fordanske de store svenske sangskrivere Bjørn Afzelius og Michael Wiehe, hvilket man kan høre på CD'en DSD - det er svensk på dansk. Den skal jeg også til at have lyttet.
 
Man kan naturligvis høre Uno på YouTube:
 

Kategori: Maj 2013

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
 
Per Lyngby