Nyeste News

København prøver igen: Hash skal legaliseres

 

For tredje gang fremsætter Københavns Kommune nu et forslag om et lave en forsøgsordning med lovligt salg af hash. Oplægget præsenteres på en konference på Københavns Rådhus fredag, skriver Information.

Ifølge forslaget skal den legale hash sælges fra mellem 25 og 40 udsalgssteder til en pris, der kan konkurrere med de priser, som stoffet sælges til i Pusher Street på Christiania og andre steder i hovedstaden.

Mange gode grunde

Socialborgmester Mikkel Warming (EL) mener, at er der er mange gode grunde til at igangsætte en forsøgsordning.

- Vi forventer på den ene side, at en legalisering vil føre til mindre kriminalitet og færre penge til de kriminelle bander, der i dag lever fedt af hashsalget, siger han til Information.

- Og på den anden side regner vi med at komme i kontakt med flere unge og få dem fjernet fra et marked, hvor der også sælges hårde stoffer.

Politi får frigivet ressurcer

Derudover forventer han, at politiet vil kunne skære ned på de ressourcer, som de i dag anvender på at komme hashhandlen til livs.

- Forhåbentlig kan politiet så bruge kræfter på at komme bagmændene til livs i stedet for brugerne, som de i øjeblikket hujer rundt med ude ved Christiania, hvor en masse unge helt unødvendigt får en plettet straffeattest, tilføjer Mikkel Warming.

Forslaget om en forsøgsordning med legaliseret salg af hash ikke er nyt. Tværtimod er det fremsat både over for den tidligere justitsminister Brian Mikkelsen (K) og over for den nuværende,Morten Bødskov (S), der straks afviste det.

Vigtigt at presse på

Men ifølge Mikkel Warming er det vigtigt hele tiden at presse på.

Han henviser til ordningerne med fixerum og lægeordineret heroin til visse stofbrugere som eksempler på, at et vedvarende pres kan nytte.

- Hvis vi havde opgivet at kæmpe for fixerum, da den socialdemokratiske regering før 2001 sagde nej, havde vi aldrig fået det.

 

Flere nye News

Japan: Atomulykke tvinger unge par til skilsmisse

 

For to år siden skete en nedsmeltning af tre reaktorer på atomkraftværket i Fukushima efter en gigantisk tsunami. I dag er mange unge par i Fukushima udsat for en nedsmeltning af deres ægteskab.

Der er ingen officielle tal på såkaldte "atomskilsmisser" i amtet, men Noriko Kubota, der er professor i klinisk psykologi på det lokale universitet i byen Iwaki, har berkæftet over for den britiske avis The Guardian, at der er adskillige tilfælde.

- Folk lever med en konstant lille bekymring. De har ikke den følelsesmæssige styrke til at reparare deres forhold, når der opstår problemer, forklarer hun.

Karrieren på spil

Det er især et problem i mange unge familier, at mødre til spædbørn ønsker at flytte langt væk fra enhver risiko for øget radioaktivitet. Radioaktivitet er selv i små mængder farligere for små børn end for voksne.

 

Men deres mænd har arbejde i Fukushimas byer, og de kan umuligt flytte uden at sætte hele deres karriere på spil. Det er et umuligt dilemma i mange familier, og nogle gange ender det med en skilsmisse.

- Når folk er uenige om så følsomme spørgsmål, er der ofte ingen mellemløsning mulig, siger Noriko Kubota.

Evakuerede beboere fra Fukushima-området og andre beboere i området viser samtidig øgede tal for selvmord, depressioner, alkoholisme, gambling og vold i hjemmet. Alt samme tegn på, at de ikke har kunnet håndtere presset og bekymringerne.

Debat om evakuering

Lokale borgmestre har sat sig i spidsen for en bevægelsen for at få mindsket evakueringszonen, så flere kan få lov til at flytte hjem til deres fine uskadte huse, som står og venter på dem.

De kritiserer bittert, at medier og myndigheder overdriver risikoen. Derved skaber de unødig panik blandt folk og gør det vanskeligt for landmænd og fiskere fra Fukushima at sælge deres varer i resten af Japan.

Den japanske regering har signaleret, at den inden længe vil tage skridt til at ophæve evakueringen i nogle områder.

Men omvendt mener miljøforkæmpere og atomkraftmodstandere, at et større område burde være evakueret, og at det dybest set er uansvarligt at få og opfostre små børn i det meste af amtet.

Mange unge familier ved ikke, hvad de skal tro på - og det gør blot presset endnu værre.

 

Nyeste Lektier

Her er vores version af opgave arket til filmen Ta' mig 
 
 
Fortsættelse til Ta' mig som en skriftlig opgave læs den lige her.
 
Vores plakat vil være tilgænglig oppe i skolen inden længe:)
 
Hans og Gretes nyhedsartikel, læs den her
Johan Roelsgaard Rasmussen og Dannie Funk Nielsen | 6520 Toftlund - Danmark