Nye indlæg

Kategorier

Åndehullet
 
Velkommen til Dit livs oases blog
 
 
Få modet til at udleve dine drømme. Åndehullet handler om livet. Drømme, følelser, tabuer og alt mellem himmel og jord, som betyder noget for os som mennesker. Her kan vi lukke luft ud.
 
Tryk på "Læs mere" under teksten for at få evt. rest af tekst frem plus en kommentarboks, hvor du gerne må lægge en kommentar.
 
 

At nøjes… eller at leve med det, der er muligt

22-09-2016 12:11
 
Er du endt i en situation, hvor du føler, du har fået din frihed eller dine vanlige aktiviteter taget fra dig? Det kan være pga. en ændret fysisk formåen eller mental træthed.
 
Så er små skridt bedre end ingen. Vælg det til, som du glæder dig allermest over. Prioritér gerne dine tilvalg.
 
Det er som med glasset – at se, om det er halvt fyldt eller halvt tomt! Det, du fokuserer på, fylder i din bevidsthed.
 
Er du glad for at gå lange ture i skoven, men er blevet begrænset… så kør ind i skoven og gå de skridt, du kan. Sæt dig så ned og nyd, at du kommer ud. Lad glæden bundfælde sig og vær stolt over, det du gør.
 
Er du glad for at ride, men har du ikke overskuddet eller fysikken til at have din egen hest eller gå fast på et hold? Så lav en annonce eller hold øje med andres annoncer. Måske kan du få en aftale om at klappe en hest eller få en skridttur på dine gode dage. Duften af hest og de gode minder, der kommer op i dig, vil give dig et mentalt boost.
 
Stille og roligt vil du få tillid til, at du kan godt. Kroppen og sindet vænner sig til, at du handler på dine ønsker. Du vil opdage, at du har lyst til at være god ved dig selv.
 
Vil du nøjes?
 
Vil du være ekstra god ved dig selv, så har jeg min egen erfaring at trække på sammen med hypnoterapi. Jeg hjælper dig gerne på vej, så du får endnu mere mod på at vælge til. Du er bedre værd end at skulle nøjes.

Kategori: Åndehullet

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar