Forventninger, fis af...

 

F-ordet ligger lige på tungen, når tanken eller talen falder på forventninger! Vi er ikke sat i verden for at please andre – så længe vi ikke direkte gør andre fortræd, er det vigtigt, vi lytter til vores egen intuition om, hvad der er rigtigt og forkert.

 

At skuffe andre ser ud til at være det letteste i verden. Men hvad er skuffelse? Skuffelse er ikke andet end en spejling af den skuffedes egne uindfriede forventninger. Dermed siger skuffelsen faktisk mere om den skuffede end om den, der har skuffet.

 

Vi bruger alt for meget energi på at aflæse andres behov og ønsker, og uanset hvor forsigtige eller imødekommende vi er, så kan vi ikke stille alle tilfreds.

 

Hvad er det så, der sker, når en person, måske endda én af vores nærmeste, siger, at vi skuffer ham/hende? Måske mærker vi det endda helt ned i maven, i solar plexus eller i brystet. Første reaktion kan endda være, at vi skammer os og føler os ganske små. Skuffelse er næsten værre end vrede. Vi bliver ramt på vores selvværd. Vi er ikke gode nok… har ikke gjort noget godt nok!

 

Stop! Forventninger, fis af… Mærk efter helt nede i maven, om det er fair, at den anden er skuffet. Hvis vi ikke har lovet noget, bør der ikke være forventninger om noget. Sig fra… og sig til. Træf bevidste valg. Kommunikation er ekstrem vigtig for at undgå skuffede forventninger. Meld klart ud, og gør det klart, hvis forventningerne ikke har hold i virkeligheden. Øvelse gør mester.

 

Hvis vi konstant uforvarende ender i skufferens rolle, så har vi det skidt. Det kan ændres.