Nye indlæg

Folkemødet 2017 på Bornholm er igang!

15-06-2017 18:06
Kræftens Bekæmpelse inviterer kræftpatienter og pårørende til to arrangementer på Folkemødet fredag d. 16. juni.

16. juni 10:45 - 11:30: Hjælp… jeg har kræft! 

Resumé:
Kom og hør, hvad de praktiserende læger kan gøre for kræftpatienterne.
Beskrivelse:
De praktiserende læger skal involveres meget mere, når kræftsygdom melder sig. Både når du kommer med de første signaler om, at der måske kan være kræft – og efter kræftbehandlingen, hvor hun skal hjælpe med at holde øje med tegn på tilbagefald. Men er de praktiserende læger klædt godt nok på til disse opgaver? Kom og hør, hvad du kan forvente dig af din praktiserende læge! Kræftens Bekæmpelse, Praktiserende Lægers Organisation og Senfølgerforeningen er klar til at tage imod dine spørgsmål og kommentarer.
Sted: K10 Kræftens Bekæmpelse - Kirkepladsen
 

16. juni 12:00 - 12:45: Dr. Hansen fra Matador som sygehuslæge

Resumé:
Kom og hør, hvordan kræftpatienter fremover skal have en fast læge på sygehuset.
Beskrivelse:
Har du oplevet hele tiden at møde nye læger i forbindelse med din eller din pårørendes kræftbehandling? Har du savnet overblik og sammenhæng? Det skulle gerne snart være slut. Sygehusene er nemlig i gang med at indføre en ny ordning med patientansvarlig læge, hvor patienterne skal have en fast læge – a la Dr. Hansen fra Matador. Det bliver bedre for både patienter og læger. For alt for mange fejl opstår, når patienterne skifter rundt mellem lægerne. Kom og hør om den nye ordning. Kræftens Bekæmpelse står sammen med læger og patienter klar til at besvare dine spørgsmål.
Sted: K10 Kræftens Bekæmpelse - Kirkepladsen
 
Læs mere om Folkemødet hér!

Kategori: Tilbud til dig

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image

DALYFO  | Tlf.: 70 22 22 10 | info@dalyfo.dk