Bookmark and Share
Anne Fonnesbech
 

Angsten for de gule sider....

26-02-2012
Så fik jeg en af de legendariske Moleskine sketchbooks. Forventningerne var i top og jeg havde følelsen af at tegningerne og ideerne bare ville vælte ud af mig og ind i skitsebogen.
Bogen blev højtideligt pakket ud af cellofanen på en hyggelig café i Aalborg - den helt rette stemning. Skepsis. Papiret var gulligt og glat og slet ikke osm jeg havde forventet. Første forsøg var katastrofalt, tuschen ville ikke hænge fast i papiret - det tog et par dage, mens Moleskinen lå i skammekrogen. Næste forsøg var ikke bedre - jeg tegnede forkert med en ny tusch, som oven i købet var ved at gå gennem det tykke papir. Og i begge tilfælde var det faktisk gamle tegninger, som jeg overførte til bogen.
Nu er jeg ved at vænne mig til papiret, men siderne forbliver blanke - indtil videre.

Kategori: Min Moleskine

Kommentarer

  • #1
  • PB
    05-04-2012 20:00
    ..... min erfaring er at man ofte har flere planer om at tegne end man i praksis får gennemført. Jeg har næsten altid for stort/for meget grej med ..... en A6 tegneblok/bog og en kuglepen har vist sig at fungere for mig .... men ofte bliver det kun til croquislignende ting ....30 sek. / op til 3-4 min inden motiv eller rejsefølge stopper processen.
    .... og så må man ofte prøve og fejle lidt inden man finder en bog med det papir der passer til "våben" og tegnestil :-) ..... jeg skal se om jeg kan overvinde mig til at lægge nogle af de nyeste skitser på min hjemmeside ..... igen er planerne ofte større end tegneevnerne ....
    De bedst hilsner og ønsker om et produktivt forår med skitsebogen ;-) PB


1 

Skriv en kommentar

Anne Fonnesbech | Baldersvej 6, 9870 Sindal  | Tlf.: +45 20284685 | anne@fonnesbech-hjorth.dk