KURSER / Stjæl-med-arme-og-ben-design

            

 ”Stjæl-med-arme-og-ben-design” 

Underviser: Pelse Asboe, indehaver af Broderi Moderne. Se mere her

 

Dette er ikke et kursus, hvor du kommer til at lære at tegne, men du får en masse fif og fiduser til, hvordan du kan få det til at se ud som om du kan!
 
Vi kunne f.eks.stjæle en sommerfugl fra et stykke gavepapir, røve et træ fra haveselskabets blad og sætter det hele sammen i et landskab fra en turistbrochure eller snuppe Asterix og sætte ham ind i et tyvstjålet Svanekøkken med en stak pandekager, scoret fra Rasmus Klump.
 
Vi skal med andre ord designe billeder ved at ”stjæle” elementer fra mange forskellige steder. Alt bliver omsat til stregtegning og danner grundlag for et broderi.

Du kan brodere i hånden eller på maskine, alt efter hvad du er til (hvis du vil sy på maskine kan du medbringe din egen eller låne på skolen).

 
Vi gennemgår overføringsmetoder og sting og broderiteknikker, der vil være relevante for projektet.
 
Før kursusstart sender vi en "medbring-liste" ud. Pelse medbringer også noget materiale som kan købes og afregnes direkte med hende.
 
 
Forplejning:

Når du ankommer vil der blive serveret kaffe/te, lidt brød og frugt. Omkring kl. 18 vil der være en sandwich + vand til alle. (hvis du ikke er til sandwich, så er du velkommen til at medbringe noget andet).

 

Tidspunkt:
 
Fredag, den 15. april 2016, fra kl. 14 - 20
 
 
Sted
 
Mølleskolen i Ry, Skanderborgvej 50, 8680 Ry
 
Pris
 
Medlemmer: 300 kr. (inkl. forplejning)
Andre 400 kr. (inkl. forplejning).
Bindende 
tilmelding
 
senest  den 10. april
 
 
Anette Juhler | Hjarsbækvej 3, 8680 Ry - DK | Tlf.: 21121118