A

Blog on

Langhåret fremvisning

13-09-2009 18:12
Lørdag den 12. september blev kattene vist frem i Rødovre Centrum.
Vores katteklub Viking Cats stod for at arrangere en kattefremvisning i Rødovre Centrum.



Konceptet er en event, som består i at fremvise en del forskellige racekatte.

Fredag ved 18 tiden kørte vi ind til centeret for at gøre klar til dagen efter. Vi satte 40 dobbeltbure op midt på "festpladsen" som det hed. Vi var nogle stykker, så vi var hjemme igen i hæderlig tid.

Kl. 8 næste morgen satte vi kattene i transporttasker og kørte derind. Der var kommet et par afbud, så vi tog alle 3 katte med, så der ikke var tomme bure.
Der var mange mennesker i centeret i løbet af dagen. De spurgte og spurgte om alle mulige ting, kælede kattene hvis de fik lov og stemte på den kat de synes skulle være "Mis Rødovre". Dagen igennem var der konkurrencer: korteste hale, længste hale, største ører, yngste kat, mest blå øjne ældste kat, flotteste mønster, mest snakkende kat. Vinderne fik forskellige præmier - foder, legetøj, slik osv.
Eventen sluttede 16.15 og en times tid efter havde vi ryddet det hele væk. Vi satte kattene ud i bilen og kørte til Brøndby Havn, hvor vi spiste kalvesteg stegt som vildt og gammeldags æblekage til dessert. Det var simpelthen så hyggeligt.

Det var en rigtig god dag med hyggeligt publikum og hyggeligt samvær med de andre udstillere.

Kategori: BlogAndersen

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar